Hauervig med seværdig feberredning
Casper Hauervig stod en fin kamp mod Sverige. Brøndby-keeperen var med til at hjemføre en sikker dansk sejr i U/19-landskampen mod de nordiske naboer ved en fir

Casper Hauervig stod en fin kamp mod Sverige. Brøndby-keeperen var med til at hjemføre en sikker dansk sejr i U/19-landskampen mod de nordiske naboer ved en firenationers turnering i Norge. Onsdag åbnede det danske U/19-landshold sæsonen med første kamp ved en firenationers turnering i norske Sandefjord. De øvrige nationer er Sverige, Østrig samt værtsnationen, og Danmark mødte førstnævnte onsdag eftermiddag. Med fra start var blandt andre truppen enlige Brøndby-islæt, Casper Hauervig, på mål, som stod en god kamp. - Jeg spillede en fin kamp, hvor jeg blandt andet havde en rigtig god redning helt oppe i hjørnet på et direkte frispark, sagde Casper Haurvig til 3point.dk efter kampen. På de danske ungdomslandsholds facebook-side blive redningen i øvrigt omtalt som "en seværdig feberredning". Kunne have scoret mere end fire Efter en begivenhedsrig start med tre mål indenfor et kvarter, havde Danmark styr på kampen - ikke mindst i en flot første halvleg, som gav en pauseføring på hele 4-1 til de rød/hvide. Anden halvleg var knap så underholdende, men bød dog på en svensk reducering i slutfasen samt et brændt straffe af Danmark undervejs. - Jeg synes det, var en kamp, som vi kontrollerede godt. Vi havde en masse chancer - også nok til at lave flere end de fire mål. Jens Odgaard brændte blandt andet straffe, forklarer Brøndby-keeperen, der fik fuld spilletid mod Sverige. Tre mål af Inter-spiller På trods af det brændte straffe blev den nuværende Inter- og tidligere Lyngby-spiller kampens helt store profil med tre scoringer. Det sidste danske mål blev sat ind af Andreas Poulsen fra FCM. Som nævnt scorede Sverige to gange, hvor Casper Hauervig var mere eller mindre prisgivet. - Svenskernes første mål var et boldtab, hvor de så fik en friløber. Det andet var en bold, der havnede hos en svensker inde ved pletten. Han tog så et træk og sparkede den ind, fortæller Haurvig om de to svenske scoringer. I turneringens anden kamp spillede Norge og Østrig uafgjort 1-1, hvorpå østrigerne vandt den efterfølgende straffesparkskonkurrence. Danmerk og Østrig mødes derfor i finalen på lørdag kl. 18:30 - formentlig uden Casper Hauervig i startopstillingen. Det er kotyme på de danske U-landshold, at truppens målmænd deles om spilletiden ved den slags kampe. Kampen i tal Danmark - Sverige 4-2 (4-1)Den danske trup 08. minut: 1-0; Jens Odgaard 11. minut: 2-0; Jens Odgaard 14. minut: 2-1; Teddy Bergquist 23. minut: 3-1; Andreas Poulsen 38. minut: 4-1; Jens Odgaard 54. minut: 4-2; Henrik Bellmann