3POINT
Nyheder4. aug. 2016

Hattrickskytten Pukki: Vil huske denne kamp altid

Teemu Pukki blev den helt store helt, da han scorede alle tre mål i Brøndbys 3-1-sejr over Hertha Berlin torsdag aften. En utrolig aften for både Pukki og Brønd

3point person
3point.dk4. aug. 2016

Teemu Pukki blev den helt store helt, da han scorede alle tre mål i Brøndbys 3-1-sejr over Hertha Berlin torsdag aften. En utrolig aften for både Pukki og Brøndby, fortæller han selv. Et enkelt navn lyste lidt stærkere end alle de andre på Brøndby Stadion torsdag aften. Det var Teemu Pukki, der blev den afgørende faktor, da Brøndby sendte Hertha Berlin ud af Europa League. En fortjent sejr, mener hovedpersonen selv: -Det var en helt utrolig kamp. Jeg synes, vi har fortjent det, det har vi virkelig. Set over de to kampe, synes jeg vi har været et bedre hold end Berlin, siger Teemu Pukki til 3point.dk, og fortæller, at han og holdet hele tiden troede på avancementet: -Starten var selvfølgelig vigtig, det giver rigtig meget selvtillid at få så hurtigt et mål. Selv da de kom på 1-1 var vi ligeglade, vi skulle bare fortsætte, og vi troede hele tiden på, at vi kunne vinde og gå videre. Vi vidste jo fra starten af, at det kunne ske, at de scorede, men vi scorede jo igen kort tid efter det. I pausen talte vi om, at det stadig var vores kamp, og at vi bare skulle fortsætte og gå efter det, og det lykkedes heldigvis. Det er helt tydeligt, at denne aften har en stor plads i Teemu Pukkis hjerte, og det er han heller ikke selv sen til at fortælle om: -Jeg elsker at spille disse store kampe, som man ikke kan spille så tit. Europæiske kampe er altid fantastiske, og specielt i dag, hvor fansene var 'crazy'. Jeg håber, det er en stor ting for dem, for det er en stor ting for mig, og jeg vil huske denne kamp for altid, slutter hattrickskytten overfor 3point.dk. Fredag kl. 13 sættes der navn på Brøndbys næste modstander i Europa League.

Mest kommenterede nyheder