3POINT
Nyheder7. aug. 2016

Hattrickmageren Pukki: Føles som et nederlag

Teemu Pukki var utilfreds med måden, kampen sluttede på, og fortæller blandt andet at han føler, han skulle have scoret et mål eller to mere. Brøndby var foran

3point person
3point.dk7. aug. 2016

Teemu Pukki var utilfreds med måden, kampen sluttede på, og fortæller blandt andet at han føler, han skulle have scoret et mål eller to mere. Brøndby var foran 3-1, men måtte indkassere to mål på straffespark i slutminutterne. Derfor var det også en skuffet hattrickskytte, der mødte 3point.dk's usendte efter kampen. -Det føles mere som et nederlag. Selv efter udligningen til 3-3 får jeg et par chancer, som jeg misbruger, så jeg er slemt skuffet lige nu, selvom jeg scorer 3. Jeg ville hellere have scoret et mål og haft de tre point, siger en tydeligt skuffet topscorer til 3point.dk. Det var Pukkis andet hattrick i træk, efter han i torsdags sendte Hertha Berlin ud af Europa League med tre mål i 3-1-sejren. Han føler, det er blevet lettere for ham som angriber i det nye system: -Taktikken betyder at der er mange spillere i vores offensive, og man har mange spilmuligheder hele tiden. I dag fik jeg også perfekte oplæg, så det var ret let for mig at score, fortæller Pukki og giver dermed medspillerne en stor del af æren for, at det går så godt for ham for tiden. -Det ser godt ud i øjeblikket, men jeg skal blive ved med at arbejde hårdt og tage den positive formkurve med mig. Jeg tror det er 5 år siden jeg sidst scorede et hattrick i en betydende kamp, dengang for Helsinki. Jeg håber jeg kan fortsætte, og så skal vi have de tre point på søndag. Næste mulighed for et nyt Pukki-hattrick er på søndag, når SønderjyskE gæster Brøndby Stadion.

Mest kommenterede nyheder