Hattrick-Pukki: Vi kan vinde resten af kampene i år
Teemu Pukki tror på, at Brøndby kan vinde de tre resterende kampe inden vinterpausen. Efter sejren over FCN har Brøndby nu vundet syv kampe i træk, og det holde

Teemu Pukki tror på, at Brøndby kan vinde de tre resterende kampe inden vinterpausen. Efter sejren over FCN har Brøndby nu vundet syv kampe i træk, og det holdet strutter af selvtillid. Det føler Teemu Pukki også, at han tror på, at Brøndby kan vinde de tre resterende kampe i år. - I sidste sæson kunne man allerede se forskellen, og vi har kun fået endnu større vindermentalitet ind på holdet. Jeg tror ikke, vi har vundet så mange kampe i træk før, og det skal vi bygge videre på. Vi skal bare gå ud til hver kamp for at vinde dem, og nu har vi tre kampe tilbage før der er vinterpause, og jeg tror, vi kan vinde alle de kampe. Så kan vi slappe af og se hvor vi er til den tid, udtalte han til 3point.dk efter sejren over FCN og fortsatte; - Vi tror altid på, at vi kan vinde hver kamp mod hvilken som helst modstander. Vi kan slå alle hold i ligaen. Også de store kampe. Vi skal være rigtig godt forberedt forud for hver enkelt kamp, men det går rigtig godt for tiden, lød det videre fra den finske bomber, som noterede sig for et hattrick. Brøndbys kampe inden vinterpausen er mod Silkeborg på udebane den 26. november, på udebane mod SønderjyskE den 3. december og slutteligt på hjemmebane mod AGF den 10. december.