3POINT
Nyheder30. jul. 2017

Hattrick-helten Vigen: Vi forsøger at gøre hinanden gode

Lasse Vigen jubler over sit hattrick og 5-3-sejren over Lyngby. Han nyder at spille i Brøndby, hvor alle spiller for at gøre hinanden gode. Lasse Vigen scorede

3point person
3point.dk30. jul. 2017

Lasse Vigen jubler over sit hattrick og 5-3-sejren over Lyngby. Han nyder at spille i Brøndby, hvor alle spiller for at gøre hinanden gode. Lasse Vigen scorede hattrick og var dermed kraftigt medvirkende til, at Brøndby søndag aften kunne sende Lyngby hjem med et nederlag på 5-3 efter en vanvittig affære på Brøndby Stadion. Midtbanespilleren skulle endda kun bruge 45 minutter på at score de tre mål og han erkender gerne, at det var langt fra forventet. - Det er en stor dag. Det er ikke noget, jeg går og forventer af mig selv og det er ikke en situation, jeg har været i ret ofte. Sikkert heller ikke en situation, der kommer til at ske hver uge resten af sæsonen. Det gik stærkt. Jeg tror lige jeg skal hjem og sunde mig, siger han til 3point.dk. - Jeg er ret sikker på, at jeg scorede et hattrick som U/17-spiller i Esbjerg, men det er ved at være noget tid siden. - Lige i dag er der ikke ret meget jeg sparker, som ikke går ind. Jeg tror reelt set kun jeg har de tre skud. Det er jo det, jeg har haft lyst til. At spille på et hold, hvor man spiller for holdet. Man spiller for den åbne mand og spiller chancerne større, hvis man kan. Vi forsøger at gøre hinanden gode. Lige i dag faldt de til mig. Men Lasse Vigen er holdets spiller. Alt han gør, gør han for holdet. Derfor glæder det ham ekstra meget, at hans tre mål var med til at sikre Brøndby sejren. - Det er også et hattrick, jeg er sindssygt glad for, fordi vi vandt kampen. Da jeg kom ind var vi bagud. Så det var ikke ligegyldige mål. Jeg vil vinde. Nu har jeg spillet tre kampe her og kun vundet den ene. Jeg håber ikke, jeg er nødt til at score et hattrick, for at vi kan vinde hver uge, lyder det med et smil fra tre-måls-skytten. - Det er lidt sjovt, for jeg føler egentlig, at vi har fint styr på kampen. Men så laver vi nogle dumme fejl ala Nordsjælland-kampen. Forskellen var bare, at vi scorede fem i dag i stedet for to. Det var en vild kamp. 22-årige Vigen er efter fem år i England vendt hjem til Danmark og har skrevet fire år med Brøndby. Det var et skridt, han virkelig havde lyst til at tage, understreger han. - Jeg sagde til rigtig mange, da jeg skiftede hjem til Brøndby, at jeg troede på, at det ville blive rigtig godt. Det var der nogle der forstod og nogle der ikke forstod. Men det er dage som i dag, jeg snakkede om. De dage, hvor hvis jeg løber det rigtige sted hen, finder mine holdkammerater mig. - Det vigtigste for mig var, at mit næste skridt skulle være noget, jeg havde virkelig meget lyst til. Jeg tror også, at man kan se på både mig og mine holdkammerater, at vi synes det er sjovt. Lasse Vigen står nu noteret for fire Superliga-mål i to kampe.

Mest kommenterede nyheder