3POINT
Nyheder21. okt. 2019

Hasani var på plads i Lyngby: Har fulgt Brøndby siden jeg skiftede

Den tidligere Brøndby-spiller Ferhan Hasani var søndag aften på plads til Lyngby Stadion, hvor han så Brøndby vinde 3-0. Han har faktisk fulgt klubben, siden ha

3point person
3point.dk21. okt. 2019

Den tidligere Brøndby-spiller Ferhan Hasani var søndag aften på plads til Lyngby Stadion, hvor han så Brøndby vinde 3-0. Han har faktisk fulgt klubben, siden han selv skiftede væk tilbage i 2015. En uventet gæst var på plads på Lyngby Stadion. Brøndbys tidligere spillere Ferhan Hasani overværede kampen sammen med et familiemedlem. Efter kampen talte 3point.dk med Ferhan 'Buba' Hasani om hans fremtidsplaner og hans forhold til Brøndby IF. - I den kommende sæson påbegynder jeg et nyt eventyr i Finland, hvor jeg har skrevet kontrakt med HJK Helsinki. Jeg vil dog opholde mig i de kommende måneder i Danmark og vil selvfølgelig se nogle af Brøndbys kampe. Jeg har faktisk fulgt klubbens kampe på TV, siden jeg skiftede klub, sagde Hasani til 3point.dk. - Jeg synes holdet spillede en god kamp i dag (mod Lyngby, red.), hvor jeg var specielt imponeret over Kamil Wilczek og Simon Hedlund. Men holdet som helhed leverede en stærk indsats og fik en fortjent sejr. - Jeg kender ikke mange på holdet men spillede jo selv sammen med Johan Larsson i min tid i klubben. Jeg glæder mig til han kommer i form og tilbage på holdet, da han er en stærk spiller. Efter kampen var der 'gamle Brøndby-spillere-træf', idet Thomas Kahlenberg og Martin Ørnskov mødte deres tidligere holdkammerat og udvekslede nyheder og minder. Kahlenberg og Hasani kendte hinanden fra deres fælles tid i Wolfsburg, inden Hasani også skiftede til Brøndby - det var tilbage i 2013. Siden har Hasani tørnet ud for makedonske Shkendija og saudiarabiske Al-Raed. Næste udfordring ligger altså i den finske hovedstad for den tidligere Brøndby-spiller.

Mest kommenterede nyheder