Hasani: Jeg vil gerne blive i Brøndby
Ferhan Hasani kom på tavlen for Brøndby, som søndag aften besejrede OB med 2-0. Han har kontraktudløb om få måneder, men vil gerne blive i klubben. Ferhan Hasan

Ferhan Hasani kom på tavlen for Brøndby, som søndag aften besejrede OB med 2-0. Han har kontraktudløb om få måneder, men vil gerne blive i klubben. Ferhan Hasani er yderst vellidt i Brøndby. Søndag aften gav han fansene endnu mere grund til at kunne lide ham, da han stensikkert scorede til 2-0 mod OB, som også blev kampens resultat. Mod OB spillede han på den centrale midtbane, selvom han oftest spiller på kanten, men det generer ikke makedoneren. - Jeg er glad. Jeg er her for at hjælpe holdet. For mig er det bare vigtigt at starte inde og så er det ligemeget om det er som kant eller på den centrale midtbane. Hvis Thomas (Frank, red.) siger jeg skal spille på midtbanen, så giver jeg mig 100% for holdet dér, siger Hasani til 3point.dk efter kampen. Hans kontrakt med Brøndby udløber om få måneder og parterne forhandler i øjeblikket om en ny kontrakt. Forhandlingerne trækker ud, fordi enderne har svært ved at mødes, men Hasani selv ser gerne at karrieren fortsætter i Brøndby. - Jeg ved ikke hvad der sker endnu, for min agent og Per Rud taler om min kontrakt. Jeg fokuserer bare på den næste kamp, for vi har nogle vigtige kampe foran os. Så må vi se hvad der sker i fremtiden, siger Hasani og fortsætter: - Jeg vil gerne blive i Brøndby. Men vi må se hvad der sker. Ferhan Hasani kom i 2013 til Brøndby fra Wolfsburg.