3POINT
1739567493-BIFsejr-08.jpg

Simon Kammer

Nyheder15. feb. 2025

- Han er en voldsom fodboldspiller

Både cheftræner Frederik Birk og holdkammerat Nicolai Vallys bed mærke i den flotte præstation fra Yuito Suzuki, da Viborg fredag aften blev nedsablet med 4-1.

3point person
Anders Villaume Vestergaard15. feb. 2025

Selvom det var en fredags- og jubilæumskamp, var de fleste Brøndby-fans på stadion nok stadig i en forfatning til at bemærke, at Yuito Suzuki bare havde én af de der dage.

En af de dage, hvor det spiller, og hvor man gør sig yderst positivt bemærket.

Særligt godt er det, hvis cheftræneren også bemærker den flotte præstation. Og det gjorde Frederik Birk i går.

Det fortalte han i mixed zone efter sejren over Viborg. 

- Det, der er med Suzuki, er, at det kan være på et ekstremt højt niveau. Men jeg forventer også meget af ham, for han er en virkelig dygtig fodboldspiller.

Det var dog ikke en præstation, der ligefrem kom bag på Brøndby-chefen.

- Vi ser det jo til dagligt i træningerne. Når Suzuki lige skruer op for det hele, så kan det godt gå stærkt, og det gjorde det så også i anden halvleg, må man sige. Så det var dejligt, at han stemtede ind med en top anden halvleg, der også var med til at afgøre kampen for os, siger han. 

Var lidt efter ham

Udover at japaneren selv stod for én af scoringerene, lagde Suzuki også et indlæg, der førte til et selvmål af Viborgs Anyembe kort efter pausen. 

Klar til at modtage netop det indlæg stod Nicolai Vallys, der også har rosende ord til overs for holdkammeraten, men:

- Han er en voldsom fodboldspiller, som kan en masse ting. Jeg var lidt efter ham, over at han ikke spillede indlægget ind lidt før, så jeg kunne være kommet på tavlen.

- Men det mål, han laver, og de andre gode aktioner han havde. Det siger sig selv, at han er en fantastisk fodboldspiller.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder