Halvvejs-status: Kamil Wilczek var bedste mand i efteråret
Vi har gjort status på stillingen i Årets Spiller-tabellen, som den ser ud nu. Kamil Wilczek topper den og har således været efterårets bedste for Brøndby. FOTO

Vi har gjort status på stillingen i Årets Spiller-tabellen, som den ser ud nu. Kamil Wilczek topper den og har således været efterårets bedste for Brøndby.
FOTO: Lasse Lagoni
Hvis man læser jævnligt med her på 3point.dk, vil man også vide, at vi efter hver kamp kører en afstemning og kårer kampens bedste spiller.
Afstemningerne fungerer således, at den spiller med det højeste karaktergennemsnit får 3 point, det næsthøjeste gennemsnit giver 2 point og det tredjehøjeste gennemsnit giver 1 point.
Vi holder løbende den samlede stilling opdateret og nu hvor stemmerne er talt op fra kampen mod Vendsyssel, kan vi give en halvvejsstatus. Hvem var egentlig bedst i efteråret?
Det var Kamil Wilczek. Polakken nåede op på 24 point i efteråret, men det var tæt løb med Josip Radosevic. Han har nemlig 23 point, så var han endt højere i afstemningen mod Vendsyssel, kunne han have overtaget førstepladsen.
Når sæsonen er slut, kårer vi som sædvanlig Årets Spiller, så Wilczek skal holde sig skarp, hvis han skal holde sig på førstepladsen. Hans to karantænedage gør det sværere, men i efteråret var han bedste mand.
I forhold til afstemningen gør vi os, på baggrund af jeres tilbagemeldinger, nogle overvejelser her i vinterpausen. For det første overvejer vi, om der skal definitioner på alle karaktererne fra 1 til 10. For det andet overvejer vi, om afstemningerne skal være åbne i 36 eller 48 timer mod de nuværende 24.
Vi glæder os til I skal stemme løs igen i foråret.