3POINT
Nyheder28. apr. 2016

Halv pris til Brøndby mod FCN

Brøndby IF tilbyder billetter til halv pris, når FC Nordsjælland gæster Vestegnen til de blå/gules første mandagskamp. FCN-fans kan endda komme gratis ind til k

3point person
3point.dk28. apr. 2016

Brøndby IF tilbyder billetter til halv pris, når FC Nordsjælland gæster Vestegnen til de blå/gules første mandagskamp. FCN-fans kan endda komme gratis ind til kampen. Når FC Nordsjælland besøger Vestegnen den 9. maj er det sæsonens første mandagskamp i Alka Superligaen for Brøndby IF. Kampe på mandage kan sædvanligvis mærkes negativt på tilskuertallet, hvilket Brøndby nu forsøger at gøre noget ved. - Er du hurtig, kan du spare 50 procent på billetter til kampen mod FC Nordsjælland på Brøndby Stadion den 9. maj kl. 19:00. Det eneste, du skal gøre, er, at købe din billet på vores billetside senest søndag den 1. maj, skriver klubben i et nyhedsbrev. Det betyder, at billetter til voksne koster mellem 45 og 80 kroner afhængig af, hvilken plads man køber. Er man under 16 år koster det som altid 20 kroner.

Gratis for FCN-fans

Pristilbuddet er imidlertid ikke det eneste tiltag for at få flere folk af husetil Brøndbys kamp mod FC Nordsjælland. Fans af Farum-klubben kan komme gratis ind på Brøndby Stadions gæsteafsnit på Nordea-tribunen. - Som en del af ‘Det Gode Værstskab’ kan FCN i samarbejde med Brøndby glæde FCN-fans med at den indbyrdes kamp på Brøndby Stadion mandag den 9.maj kl.19.00 bliver ganske gratis for de FCN-fans som tager turen til Vestegnen, samtidig får du en gratis sodavand, skriver FCN på klubbens officielle hjemmeside. Brøndby IF mod FC Nordsjælland spilles mandag den 9. maj kl. 19:00 på Brøndby Stadion. Kampen vises direkte på TV3 Sport1.

Mest kommenterede nyheder