3POINT
Nyheder18. dec. 2017

Halimi om matchvindermål for Kosovo: Den følelse glemmer jeg aldrig

Besar Halimi glemmer aldrig hvordan det var, da han i november blev matchvinder i en dramatisk kamp for Kosovo, som vandt 4-3. Besar Halimi er på leje i Brøndby

3point person
3point.dk18. dec. 2017

Besar Halimi glemmer aldrig hvordan det var, da han i november blev matchvinder i en dramatisk kamp for Kosovo, som vandt 4-3. Besar Halimi er på leje i Brøndby fra Mainz i denne sæson og den vævre og teknisk dygtige midtbanespiller har gjort det rigtig godt på den københavnske vestegn. Han er delt Brøndby-topscorer i efterårssæsonen med syv kasser, men efteråret har også budt på en anden stor oplevelse for Halimi. Han har været med omkring Kosovos landshold. Efter en vanskelig VM-kvalifikation lykkedes det dem i november at hente en dramatisk 4-3-sejr over Letland. Halimi scorede det afgørende mål i overtiden og det affødte en helt ekstrem jubel hos Kosovo. - Det var sjovt, for da jeg kom tilbage, sagde Alex Zorniger til mig: "Tillykke med målet og med sejren, men kan du fortælle mig, hvorfor I jublede, som om I havde vundet VM?" Folk kan ikke forestille sig landet med krigen og alt sammen, det var så svær en tid, og de havde ventet på sådan et øjeblik, fortæller Halimi i et længere interview med Tipsbladet. - Det var den første kamp, siden vi blev anerkendt af FIFA, som vi spillede i Kosovo, så for os alle var det en særlig kamp. Vi var under pres, fordi folk ventede på en sejr, og til sidst var vi bare så glade. - Det var en sindssyg kamp, og vi blev så glade. Især for jeg, der scorede det sidste mål. Den følelse glemmer jeg aldrig. Når jeg taler om det nu, får jeg gåsehud. Det var et vanvittigt øjeblik. Det glemmer jeg aldrig. Besar Halimis lejeaftale med Brøndby løber til sommer. Hans kontrakt med Mainz gælder til sommeren 2019.

Besar Halimi, 94 minute, Kosovo 4:3 Latvia,,, What a moment, what a joy.. #KosovoPower pic.twitter.com/plckTGowdJ

— Kosovan Football?? (@kosovanfooty) November 13, 2017

Mest kommenterede nyheder