3POINT
Nyheder4. sep. 2018

Halimi om Brøndby-skifte: Var hele tiden i kontakt med Zorniger og Troels

Besar Halimi er glad for at være tilbage i Brøndby og ikke mindst omklædningsrummet, som han har savnet rigtig meget. Han kan samtidig afsløre, at han undervejs

3point person
3point.dk4. sep. 2018

Besar Halimi er glad for at være tilbage i Brøndby og ikke mindst omklædningsrummet, som han har savnet rigtig meget. Han kan samtidig afsløre, at han undervejs i forløbet hele tiden var i kontakt med Zorniger og Troels Bech, og at han faktisk kunne været landet på Vestegnen langt tidligere, end tilfældet var. FOTO: Lasse Lagoni Brøndby kunne på anden sidste dag af transfervinduet offentliggøre signingen af den tidligere Brøndby-spiller, 23-årige Besar Halimi på en to-årig kontrakt. Men faktisk havde Halimi selv en anelse om, hvad der skulle ske med fremtiden, da han for 'sidste gang' trillede bilen ud fra Brøndby Stadion og tilbage mod Tyskland tidligere på sommeren. Midtbanespilleren kan nemlig afsløre, at han stadig havde kontakt til Zorniger og Troels Bech, da han landede tilbage i Mainz. Rygterne om Brøndby og Halimi begyndte at svirre et par uger, inden transfervinduet smækkede i, men faktisk kunne Halimi havde været Brøndby-spiller langt tidligere. Men som det så oftest er i fodbold, så kan forhandlinger trække ud, og det var endda på trods af, at Zorniger gjorde sit bedste for, at den vævre tekniker skulle støde til truppen så tidligt som muligt. - Jeg var hele tiden i kontakt med dem, og specielt Zorniger. Han prøvede at gøre sit bedste for, at jeg kunne komme tidligere til klubben. Men nogle gange i fodbold er der ting som penge og agenter osv., og det var en lidt svær situation for mig, for jeg ville jo rigtig gerne tilbage. Men der skal lyde en stor tak til Zorniger og Troels, fordi de aldrig gav op på mig. De skrev altid til mig, mens jeg var i Tyskland og spurgte, hvordan jeg havde det. Men jeg er rigtig glad for at være tilbage i Brøndby igen og træne med drengene, sagde han til 3point.dk efter FC Midtjylland-kampen og sætter samtidig lidt ord på, hvordan det er at være tilbage: - Jeg har savnet dem så meget. Jeg kunne mærke det, da jeg først var tilbage i omklædningen, hvor meget jeg egentlig havde savnet dem. De var også glade for at se mig tilbage, og jeg tror måske, de også har savnet mig lidt - men jeg har selvfølgelig savnet dem, så jeg er så glad for at være tilbage. Læs også: Halimi glad for at være tilbage i gult: Har savnet fansene Da Halimi var hjemme i Tyskland, sad han og så alle Brøndbys kampe og har derfor fulgt med i, hvordan truppen er i forhold til sidste sæson. Samtidig har han haft det meget nemt med at falde til, da spillestilen og reglerne på holdet er så klare. - Det er svært at sige, om truppen er bedre end sidste år. Jeg sad og så alle Brøndbys kampe, da jeg var hjemme i Tyskland, men de nye er gode. Laursen laver jo et mål og en assist mod FC Midtjylland. Men det er nemt at falde til, og det var egentlig lidt den samme situation for mig sidste år, da jeg kom her. Vi har jo vores regler og struktur om, hvordan vi gerne vil spille, og hvis du accepterer det, så får du også en fair chance for at spille. - Vi har til gengæld et meget højt niveau på disse midtbanepladser. Og som jeg sagde, hvis man viser sig frem til træning og i kampe, så er der også en god chance for at starte inde. 23-årige Halimi er hentet på en to-årig aftale.

Mest kommenterede nyheder