3POINT
Nyheder17. apr. 2018

Halimi: Har taget et stort skridt under Zorniger

Besar Halimi har udviklet sig meget siden han kom til Brøndby for at spille under Alexander Zornigers ledelse. Besar Halimi er kommet tilbage efter den overbela

3point person
3point.dk17. apr. 2018

Besar Halimi har udviklet sig meget siden han kom til Brøndby for at spille under Alexander Zornigers ledelse. Besar Halimi er kommet tilbage efter den overbelastningsskade, der holdt ham ude i første del af forårssæsonen. Han kom ind mod FC København og imponerede og i et stort interview med tysk Goal, fortæller han nu om livet som Brøndby-spiller og forholdet til Alexander Zorniger, som var en af de helt store grunde til at Halimi endte på Vestegnen. - Coach Alexander Zorniger var en af de største grunde til mit skifte. Jeg havde gjort mig en masse tanker inden sammen med min familie og min rådgiver Florian Goll og sammen kom vi til den konklusion, at det ville være godt for mig. Brøndby gav mig chancen for at spille med om mesterskabet efter de for få år siden kæmpede mod nedrykning, siger Halimi til Goal. Besar Halimi, som er udlejet fra Mainz i denne sæson, har udviklet sig meget under Alexander Zornigers ledelse, fortæller han videre. - Han er en hård fyr, der forlanger alt af sine spillere. Som træner og som menneske er han meget fair og ved i alle situationer, hvordan han skal håndtere sine spillere. Det er lige meget om du kommer fra Tyskland eller Danmark. Han overlader intet til tilfældighederne og har som mål at udvikle alle spillere. Det var præcis hvad jeg havde brug for. Jeg har taget et stort skridt under ham. 23-årige Besar Halimi har scoret otte mål og leveret tre assists i 29 kampe for Brøndby indtil nu.

Mest kommenterede nyheder