Halimi glad for at være tilbage i gult: Har savnet fansene
Midtbanekreatøren har savnet Brøndbys fans og er glad for at være tilbage i blå-gult atter engang. Han er dog ærgerlig over det uafgjorte resultat, men fortælle

Midtbanekreatøren har savnet Brøndbys fans og er glad for at være tilbage i blå-gult atter engang. Han er dog ærgerlig over det uafgjorte resultat, men fortæller at de blå-gule er tilbage i fuld vigør efter landsholdspausen. FOTO: Lasse Lagoni Brøndby spillede sent søndag aften topbrag, da FC Midtjylland gæstede Brøndby Stadion i en målrig forestilling. Brøndby var foran to gange i opgøret, men FC Midtjylland kom tilbage begge gange, og derfor måtte de to topklubber dele, på trods af at midtjyderne fik et rødt kort i anden halvleg. Halimi fik en stående ovation, da han løb på banen i det 75' minut, og han har da også savnet fansene. - Jeg har savnet fansene. Jeg må også sige tak til fansene for den fantastiske velkomst. Jeg er så glad for at være tilbage, og det her kan kun blive godt, sagde Halimi til 3point.dk efter kampen. Halimi var ærgerlig over ikke at tage alle de tre point mod midtjyderne, men er samtidig glad for allerede at få sine første minutter i den gule trøje. - Jeg synes, at det i det store hele var okay. Midtjylland havde ikke de store chancer, men de blev farlige på deres hjørnespark, indkast og frispark. Men til sidst indkasserer vi et dumt mål på et indkast, efter at have været en mand i overtal. Det er uheldigt, men nu har vi to uger til at træne, og så skal vi op på hesten igen. - Det er to dage siden, jeg kom til klubben, men jeg kender spillestilen, holdkammeraterne og hvordan vi spiller. Jeg håbede lidt på at komme ind, og da jeg så kom ind, prøvede jeg at give mit bedste. Det var svært, fordi Midtjylland stod så lavt, men det var fedt at få lov til at spille min første kamp for Brøndby på Brøndby Stadion foran alle vores fantastiske fans. Halimi er udstyret med en to-årig kontrakt. [caption id="attachment_42758" align="alignnone" width="1600"] Foto: Lasse Lagoni[/caption]