Hajduk var klart bedre end Levski
Hajduk Split var det klart bedste hold, da de torsdag aften vandt 1-0 over Levski Sofia i 2. runde af kvalifikationen til UEFA Europa League. Den samlede vinder

Hajduk Split var det klart bedste hold, da de torsdag aften vandt 1-0 over Levski Sofia i 2. runde af kvalifikationen til UEFA Europa League. Den samlede vinder møder i næste runde enten VPS Vaasa eller Brøndby IF.FOTO: hajduk.hrVed fredagens lodtrækning i Nyon til 3. runde af kvalifikationen til UEFA Europa League blev vinderen af dobbeltopgøret mellem Brøndby IF og VPS Vaasa som bekendt parret med vinderen af opgørene mellem kroatiske HNK Hajduk Split og PFC Levski Sofia fra Bulgarien. Torsdag aften vandt Hajduk den første kamp 1-0 hjemme i Kroatien. Målet blev sat ind af Markó Futács på straffe (billedet) i det 24. minut. Der kan ikke indvendes noget mod den kroatiske sejr, idet Hajduk var det klart bedste hold på banen torsdag aften. Måske bedst illustreret ved, at de havde 11 afslutninger med de fem indenfor målrammen, mens Levski blot havde fem ialt og to indenfor rammen. Bulgarerne blev på intet tidspunkt rigtig farlige, og det virkede som om, at de kunne spille resten af året uden at score. Levski kom i en forsigtig og flad 4-4-1-1 opstilling, hvor de to centrale midtbanespillere begge i høj grad var langt mere kontrollerende end fremadrettede. Bortset fra nogle sporadiske pres højt på banen mødte de først kroaterne ved midterlinjen, mens de den anden vej helst ville spille over kanterne. Det blev imidlertid som nævnt aldrig farligt. Nu skal det selvfølgelig med i bedømmelsen, at det var første kamp og på udebane. Måske Levski er et helt andet hold hjemme i Sofia i næste uge. I modsætning til bulgarerne forsøgte Hajduk som hovedregel at lægge et højt pres på Levski, som helt tydeligt havde svært ved at spille sig ud af presset. Kroaterne spillede som udgangspunkt 4-3-3, men når Levski kom forbi det første pres, faldt den ene angriber ned på midtbanen, så det mere lignede en 4-4-2 med diamant, når de var i defensiven. Endvidere var kroaternes angrebsspil langt mere varieret, og når de kom til afslutninger, var de langt mere nærgående ned gæsterne fra Bulgarien. De to hold mødes igen torsdag den 20. juli kl. 19:00 i Sofia, og den samlede vinder skal som nævnt møde enten VPS Vaasa eller Brøndby IF i næste runde. Se forseelsen ved straffesparket og den efterfølgende scoring her:Hvis tiden og lysten er til det, kan man også se kampen i sen helhed lige her: