3POINT
Nyheder11. nov. 2019

Guld og trofæ til Brøndby U/13

Med en sejr på 5-1 over Farum BK blev U/13-holdet fra Brøndby Masterclass sikker på at tage førstepladsen samt hjemføre guld og trofæ til Vestegnen i U/13 Dreng

3point person
3point.dk11. nov. 2019

Med en sejr på 5-1 over Farum BK blev U/13-holdet fra Brøndby Masterclass sikker på at tage førstepladsen samt hjemføre guld og trofæ til Vestegnen i U/13 Drenge Liga 1 (efterår) - den øverste række i årgangen.FOTO: Brøndby IFSøndag vandt U/13-holdet i Brøndby Masterclass med hele 5-1 over Farum BK, og dermed blev guld og trofæ i U/13 Drenge Liga 1 (efterår) - den øverste række - sikret allerede inden, at de blå/gule har spillet deres sidste kamp. Målscorere for Brøndby IF var Casper Nielsen med to samt Konrad Hector, Ibrahim Figuigui og Vincent Abildgaard med hver en scoring. - Jeg synes faktisk, at det var en lige kamp i første halvleg, men vi var rigtig skarpe i vores afslutninger, så jeg var egentlig okay rolig. Vores boldomgang var rigtig god – flere af vores mål var hvor vi byggede spillet op fra vores målmand og ender med at score uden FC Nordsjælland rører bolden. Så jeg er meget tilfreds. Udvikling er vores første prioritet, når vi snakker den her aldersgruppe, men at vinde kan også være at udvikle i min verden, siger Brøndby-træner Azad Corlu til brondby.com. Ud af efterårets hidtil ni kampe har Brøndby IF vundet de otte og altså blot tabt en enkel. Det var med 2-1 på hjemmebane mod KB få dage efter, at de blå/gule havde vundet det omvendte opgør på Frederiksberg med de samme cifre. Det har med andre ord været et suverænt, men også lidt usædvanligt efterår for årgang 07. - Drengene var glade. Også fordi den her årgang ikke har været vant til at vinde, så jeg kunne godt mærke, at det betød ekstra meget for dem. Der var musik, sang og god stemning i omklædningsrummet, siger Azad Corlu også til klubbens officielle hjemmeside og sender en slet skjult opfordring til drengenes forældre omkring noget festivitas i forbindelse med den sidste kamp. Den står også på hjemmebane, og modstander på lørdag den 16. november kl. 11:00 er Lyngby BK. I Efteråret har årgangen spillet ottemands fodbold, men efter nytår skal drengene vænne sig til at spille 11-mands. Brøndbys trup i efteråret 2019:Noah Sømmergaard (06'er) Ibrahim Figuigui Victor Musse Vincent Rutkowski Abilgaard Casper Nielsen Marcus Pedersen Daniel Ekyamba Danis Faljic Julius Lockhart Konrad Hector Danial Riaz Louis Gronemann Sebastian Rosenwanger Anthon Hansen Casper Seiger Behrens Lukas Haki Güngor Gaihede Stillingen i U/13 Drenge Liga 1 (efterår) Brøndby IF's resultater og program

Mest kommenterede nyheder