Guangzhous vilde historie med flere matchfixing-skandaler og syv mesterskaber i streg
3point.dk har kigget på, hvilken slags klub Guangzhou Evergrande er, og giver her et overblik over klubbens historie og nyere udvikling. Brøndby møder i morgen

3point.dk har kigget på, hvilken slags klub Guangzhou Evergrande er, og giver her et overblik over klubbens historie og nyere udvikling. Brøndby møder i morgen Guangzhou Evergrande Taobao Football Club, og 3point.dk har kigget på klubbens historie og massive succes de seneste syv år, hvor det er blevet til syv mesterskaber. Begyndelsen Central and Southern China Sports Institute Football Team blev stiftet i 1954 af de lokale myndigheder og blev indsat i den nyligt oprettede kinesiske fodboldliga. Klubbens første sæson endte med nedrykning til 2. division, hvor Guangzhou Football Team, som holdet kom til at hedde, blev indtil 1961. Der blev de indtil 1966, hvor Mao og Kulturrevolutionen satte en stopper for kinesisk fodbold. Da kinesisk fodbold atter rullede i 1977 valgte klubben ikke at deltage i den bedste rækkke, men spillede i stedet kun ungdomsfodbold under navnet Guangzhou Youth Football Team. Først i 1980 blev de atter en del af de bedste kinesiske rækker og i 1984 var Guangzhou Football Team tilbage i første division, hvor de blev det første kinesiske hold, som fik en sponsor. Professionalisme og matchfixing 8. januar 1993 er en vigtig dag for klubben, da det er den dag, hvor den blev fuldtidsprofessionel. Guangdong Apollo Group overtog klubben og den blev omdøbt Guangzhou Apollo Football Club. Kapitlet med Apollo som ejere endte dog ikke lykkeligt, men i stedet i skandale. Flere spillere fra holdet samarbejdede med gamblere og en af profilerne endte med at blive dømt til døden efter at have begået drab forbundet med spillegæld. Det blev dog ikke meget bedre, da holdet skiftede navn tilbage til Guangzhou Football Club i 2001, da klubben på ny blev ramt af en matchfixingskandale. Da klubben så blev omdøbt til Guangzhou GPC Football Club i 2005 på grund af ny ejer, så gik det opad. Klubben kom tilbage i landets bedste række, men - og nu bliver du nok ikke overrasket - så blev den atter ramt af en matchfixing skandale. Syv mesterskaber i streg Klubben blev sat til salg og de nye ejere blev i starten af 2010 Evergrande Real Estate Group. Siden koncernens indtog er det kun gået en vej for Guangzhou Evergrande Football Club, som siden er blevet til det nuværende Guangzhou Evergrande Taobao Football Club efter at Kinas rigeste mand, Jack Ma (ejeren af Alibaba), valgte at købe sig ind i klubben. Først rykkede de tilbage i den bedste række og i 2011 vandt klubben sit første mesterskab. Siden har de vundet hvert år. Syv år i træk har de hentet mesterskabet, og Marcello Lippi og Felipe Scolari har blandt andre fungeret som trænere. Klubbens første mestertræner var sydkoreaneren Lee Jang-soo og Fabio Cannavaro havde en kort tjans som træner efter Lippi, men han blev pludselig erstattet af Felipe Scolari. Ingen af de to parter kan dog for alvor have været utilfredse med hinanden, da verdensmesteren og Ballon d'Or-vinderen fra 2006 nu atter at at finde i klubben som cheftræner. Klubben spiller sine kampe på Tianhe stadion, som har plads til 58.500 tilskuere. Guangzhou er hovedstaden i provinsen Guangdong, og har 14 millioner indbyggere. Provinsen er beliggende i Sydkina og klubbens kælenavn er Tigerne fra Sydkina. Det kan nævnes, at byen Guangzhou også er kendt under navnet Kanton. Bedste spillere Af berømte spillere har klubben haft navne som Alessandro Diamanti, Alberto Gilardino, Robinho, Paulinho og Lucas Barrios på kontrakt. Jackson Martínez er klubbens dyreste indkøb nogensinde, men den tidligere Atletico-bomber er i dag blandt klubbens reserver, og 2017 var et mareridt for ham, hvor han var plaget af skader. I stedet er det andre navne, som Brøndby-fans skal være opmærksomme på. - Deres profiler er brasilianske Ricardo Goulart (nummer 11), anfører Zheng Zhi (nummer 10) og højre back / midtstopper Zhang Linpeng (nummer fem). Derudover har de i truppen 7-8 kinesiske landsholdsspillere, så det er en bred og kompetitiv trup efter asiatisk niveau, udtaler Mads Davidsen til 3point.dk Læs hele 3point.dk's optaktsinterview med den kinesiske fodboldekspert Mads Davidsen her. Brøndbys kamp mod Guangzhou Evergrande spilles mandag den 22. januar.