Grosen debuterede mod Roskilde: Fik vist lidt af det jeg kan
Rasmus Grosen fik sin uofficelle debut for Brøndbys Superliga-hold, da han blev skiftet ind i træningskampen mod Roskilde, hvor han var tæt på at score. Han føl

Rasmus Grosen fik sin uofficelle debut for Brøndbys Superliga-hold, da han blev skiftet ind i træningskampen mod Roskilde, hvor han var tæt på at score. Han føler, at han fik vist sig fint frem. Brøndby vandt årets første test mod FC Roskilde med 2-1 på mål af Teemu Pukki og Riza Durmisi. I kampen blev der også plads til et par unge talenter, der fik uofficiel debut. En af dem var Rasmus Grosen, som kom ind i kampen og endda var tæt på at score efter få minutter på banen. - Jeg stjæler en dårlig aflevering og så dribler jeg ellers ned mod feltet. Forsvaret kommer så lidt på plads, da jeg overvejer at skyde uden for feltet, fortæller han om situationen. - Jeg syntes ikke rigtigt at der var plads, så jeg tog et træk forbi to mand og så sparkede jeg desværre lige forbi fra en skarp vinkel.
Læs også: "Mini" efter debut: En kæmpe oplevelse
Generelt var U19-spilleren tilfreds med sin debut, hvor han følte, at han fik vist sig fint frem. - Jeg føler, at jeg fik vist lidt af det jeg kan, så det er jeg glad for, siger han til 3point.dk og fortsætter: - Det var selvfølgelig en fed oplevelse. Man arbejder jo hårdt hver dag for at få sådan nogle chancer, og når det bliver set, så er det man har gjort jo blevet anerkendt. Det var rigtig fedt at komme ind og spille cirka et kvarter og det gik rigtig godt. Jeg tror egentlig ikke, at jeg tænkte så meget over det. Jeg nød det bare, som jeg plejer, når jeg spiller. Rasmus Grosen skrev for et år siden under på en kontrakt med Brøndby, der vil holde ham i klubben til sommeren 2017. Han kom fra Slagelse.