Teis Markfoged
Greve tilbage på træningsbanen: Vi vurderer det i de kommende dage
Mathias Greve er tilbage på træningsbanen og i spil til søndagens kamptrup, men det bliver en vurdering de kommende dage, om det er for tidligt eller ej.

Mathias Greve har været en profil på Brøndby-holdet i denne sæson, men midtbanespilleren har misset de to seneste kampe med en skade. Onsdag og torsdag har han dog været tilbage på træningsbanen, og det går den rigtige vej, lyder det fra Jesper Sørensen.
- Han var med på banen i går (torsdag, red.), hvor der så var noget spil, som han ikke var med i. Og så var han også på banen i dag, så det går den rigtige vej. Han er på vej, siger Sørensen til 3point.dk.
Greve er således i spil til søndagens kamptrup mod Randers, men om det er for tidligt eller ej, er en beslutning, som bliver truffet i løbet af de kommende dage.
- Det skal vi se nu her. Der er ingen grund til at gemme til katten, men der er heller ingen grund til at presse noget igennem, hvor der er for høj risiko. Så det kigger vi på de kommende dage.
28-årige Mathias Greve står noteret fo 26 kampe for Brøndby IF i denne sæson indtil videre.