3POINT
1758474599-_A7R0387.jpeg

Teis Markfoged

Nyheder25. okt. 2025

Gregoritsch støtter Ambæk: Kan hjælpe ham meget

Michael Gregoritsch deler gerne ud af sin erfaring til sin unge holdkammerat Jacob Ambæk, som lige nu får mange spilminutter i Brøndby IF.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen25. okt. 2025

Michael Gregoritsch blev i sommer hentet til Brøndby IF fra tyske Freiburg. Angriberen havde kontinuerligt scoret mål i den tyske Bundesliga, men han har haft svært ved at bide sig fast som fast starter i gult og blåt indtil videre.

Blandt andet fordi 17-årige Jacob Ambæk har gjort det så godt, at Steve Cooper ikke har kunnet se bort fra ham. Men det betyder ikke, at rutinerede Gregoritsch på 31 år så ser Ambæk som en konkurrent. Han forsøger at hjælpe ham, så godt han kan - og de to kan ifølge østrigeren også sagtens spille sammen:

- Ja selvfølgelig. Jeg synes også, det er et job for en ældre spiller at være der for de unge. Jeg oplevede det selv, da jeg var ung, og der var nogle ældre spillere, der tog sig af mig. Jeg snakkede med ham fra min første dag her. Det er vigtigt både positionsmæssigt og aldersmæssigt, at han bliver støttet, lød det fra Gregoritsch i mixed zone efter fredagens træning.

- Han ved, han får støtte fra mig. Lige nu spiller han i stedet for mig, men jeg synes også, vi kan spille sammen. Vi kan lave gode ting sammen. Jeg tror, jeg kan hjælpe ham meget. 

Næste kamp for Gregoritsch, Ambæk og Brøndby er på mandag, når der venter en udekamp mod OB.

 
 
 
 


View this post on Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

A post shared by 3point.dk (@3point.dk)

 

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder