
Teis Markfoged
Gregoritsch: Kunne godt have spillet mere
Michael Gregoritsch er udlejet til Augsburg, og har i et interview med Kicker udtalt sig om spilletiden i Brøndby.

Michael Gregoritsch er retur et sted han kender godt: Den tyske Bundesliga. Her er han udlejet til Augsburg, en klub østrigeren tidligere har repræsenteret i karrieren.
I den forbindelse har det tyske medie Kicker talt med Gregoritsch om blandt andet tiden i Brøndby, en tid angriberen selv omtaler som en periode, hvor han godt kunne have spillet mere, men at der var flere årsager til det ikke skete:
- Der er flere grunde til, at det ikke fungerede for mig (i Brøndby). Holdet præsterede godt, men jeg synes stadig, at jeg fortjente mere spilletid.
Der kom også klar besked i starten af december, da den sportslige ledelse gav Gregoritsch besked om fremtiden ikke lå på Vestegnen:
- I begyndelsen af december sagde Brøndby til mig, at det ikke vil være et problem, hvis jeg skiftede væk fra klubben.
På trods af den manglende succes er det dog ikke en bitter spiller, der talte med Kicker, og ser stadig pæne ord mod Brøndby og tiden i klubben:
- Det var en erfaring og absolut ikke en fejl. Vi havde vores succeser, og jeg havde mine muligheder.