Gregor Sikosek rykker til Slovenien
Gregor Sikosek skifter til den slovenske klub NK Domzale på en lejeaftale, der løber ind til hans kontrakt med Brøndby også udløber. Gregor Sikosek vendte denne

Gregor Sikosek skifter til den slovenske klub NK Domzale på en lejeaftale, der løber ind til hans kontrakt med Brøndby også udløber. Gregor Sikosek vendte denne sommer tilbage til Brøndby IF efter et lejeophold i Silkeborg IF. Udsigterne til spilletid i Brøndby var dog meget lange og venstrebacken har nu fået fremtiden på plads. Sikosek rykker til NK Domzale i hjemlandet Slovenien. Han skifter på en lejeaftale, der løber til udgangen af 2019, hvilket betyder, at han vil være udlejet i resten af sin kontraktperiode med Brøndby. - Udlejningen af Gregor Sikosek er en naturlig konsekvens af manglende udsigt til spilletid hos os. Vi har et stærkt felt af backs, der står foran Gregor i køen til spilletid. Det sker desværre nu og da i fodbold, at vi ikke altid får det ud af hinanden, som vi havde håbet, siger sportsdirektør Troels Bech til Brøndbys hjemmeside. - Både vi og Gregor har givet det chancen ad flere omgange, men begge parter er nu enige om, at en udlejning til NK Domžale er den rigtige løsning for alle parter med de muligheder, der nu engang var. Vi håber, at Gregor får et godt ophold med masser af spilletid, så han kan tage det næste skridt i sin udvikling. Gregor Sikosek nåede at spille 16 officielle førsteholdskampe for Brøndby.