Gregor Sikošek: Jeg blev oprigtig glad
Tilskuerne på Vestegnen har ikke glemt Gregor Sikošek, der er udlejet fra Brøndby IF til søndagens modstander Silkeborg IF. Den 23-årige venstre back blev klapp

Tilskuerne på Vestegnen har ikke glemt Gregor Sikošek, der er udlejet fra Brøndby IF til søndagens modstander Silkeborg IF. Den 23-årige venstre back blev klappet af banen, da han blev skiftet ud undervejs. En gestus Sikošek er rigtig glad for. Da Gregor Sikošek søndag eftermiddag blev skiftet ud i det 68. minut på Brøndby Stadion, blev Silkeborg-backen mødt med klapsalver fra tribunerne på Vestegnen. En gestus, der glæder den Brøndby-ejede slovener. - Selvfølgelig gav det en god følelse. Det gav mig en følelse af, at folk ikke har glemt mig. Jeg blev oprigtig glad for den gestus fra Brøndbys fans, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke både BIF- og SIF-fans, siger Gregor Sikošek til 3point.dk og giver sin vurdering af kampen, som Brøndby endte med at vinde 4-1. - Vi startede godt præcis som planeret. Vi vidste, at Brøndby ville komme stormende fra første minut, men vi formåede at stå imod og fik endda scoret. Vi fortsatte med at spille godt, men det røde kort gjorde opgaven en del sværere. - Efter det første Brøndby-mål blev det endnu sværere, fordi de fik mere selvtillid og en tro på at kunne score igen. Hvilket desværre også skete, forklarer Gregor Sikošek. Efter planen vender den 23-årige venstre back tilbage til Vestegnen og Brøndby IF næste sommer.