Gregers Arndal-Lauritzen slipper med få dages pause
Gregers Arndal-Lauritzen måtte lade sig udskifte i reserveholdskampen mandag, men det er intet alvorligt. En lille overbelastning i lysken betyder et par dages

Gregers Arndal-Lauritzen måtte lade sig udskifte i reserveholdskampen mandag, men det er intet alvorligt. En lille overbelastning i lysken betyder et par dages pause. Brøndbys reservehold spillede mandag eftermiddag en udekamp mod FC Nordsjælland og vandt 3-2. Gregers Arndal-Lauritzen startede inde i forsvaret for de blågule, men måtte lade sig udskifte relativt tidligt i første halvleg. Den 20-årige forsvarsspiller blev tirsdag undersøgt af den fysiske stab og der bliver ingen lang pause. Det er en lille overbelastning i lysken, som blot betyder et par dages pause til backen, forklarer han selv til 3point.dk. Gregers Arndal-Lauritzen spillede sin første kamp i sæsonen for Brøndby IF i torsdags, da Brøndby slog Marienlyst med 4-1 i pokalturneringen.