3POINT
Nyheder25. sep. 2015

Gregers Arndal-Lauritzen med mod Schweiz

Brøndby IF's Gregers Arndal-Lauritzen var udtaget til den danske startopstilling til begge U/18-landsholdets kampe mod Schweiz. Backen måtte imidlertid melde fr

3point person
3point.dk25. sep. 2015

Brøndby IF's Gregers Arndal-Lauritzen var udtaget til den danske startopstilling til begge U/18-landsholdets kampe mod Schweiz. Backen måtte imidlertid melde fra med en skade kort før starten af den anden kamp. Det danske U/18-landshold har netop været i Schweiz for at spille to venskabskampe mod alpelandet. Tirsdag tabte Danmark 2-1 efter at have først ved pausen, mens det torsdag blev en noget mere målrig affære. Danmark kom hurtigt i front med to mål, men Schweiz fik reduceret midtvejs i første halvleg og udlignet kort efter pausen. Danmark kom igen i front, men endnu en gang kom schweizerne tilbage og scorede to gange hen mod slutningen og vandt dermed 4-3.

Skadet, men håber på at være klar lørdag

Med i den danske trup var blandt andre Brøndby IF's Gregers Arndal-Lauritzen. Venstre backen fik fuld spilletid i første kamp og var også udtaget til den danske startopstilling i den anden. Brøndby-spilleren måtte desværre melde fra kort før kampstart. - Det var en skade, men det er ikke alvorligt. Jeg håber på at være med i morgen, men skal lige se, hvordan det føles til dagens træning, siger Gregers Arndal-Lauritzen til 3point.dk med henvisning til lørdagens kamp i U/19-Ligaen mod OB, som fløjtes i gang på Brøndby Stadions bane 2 kl. 13:00 og streames live på KanalSport.dk.

Kampfakta

Tirsdag d. 22/9: Schweiz - Danmark 2-1 (0-1) 11. minut: 0-1; Jakob Johansson (FC Nordsjælland) 46. minut: 1-1; Robin Huser 74. minut: 2-1; Aimery Pinga-Maria Torsdag d. 24/9: Schweiz - Danmark 4-3 (1-2) 04. minut: 0-1; Oliver Kjærgaard (Lyngby BK) 14. minut: 0-2; Jakob Johansson (FC Nordsjælland) 24. minut: 1-2; Jeremy Guilleminot (str.) 47. minut: 2-2; Sadik Vitija 81. minut: 2-3; Jacob Bruun Larsen (Bor. Dortmund) 85. minut: 3-3; Merlin Hadzi 88. minut: 4-3; Adler da Silva

Mest kommenterede nyheder