3POINT
Nyheder13. jan. 2016

Godt dækket ind: Men tre venstre backs er én for meget

Brøndby har tre venstre backs i truppen, efter Patrick da Silva er kommet tilbage fra sit lejeophold i Randers. Men både Thomas Frank og Troels Bech er enige om

3point person
3point.dk13. jan. 2016

Brøndby har tre venstre backs i truppen, efter Patrick da Silva er kommet tilbage fra sit lejeophold i Randers. Men både Thomas Frank og Troels Bech er enige om, at tre er én for meget, selvom klubben er godt dækket ind på positionen. FOTO: Mikkel Johansen Riza Durmisi, Jesper Juelsgård og Patrick da Silva. Tre venstre backs kæmper om den samme plads på Brøndby-holdet, men på sigt er situationen ikke holdbar. Durmisi står dog forrest i køen lige nu, fortæller cheftræner Thomas Frank. - Tre er én for meget. Riza (Durmisi, red.) sluttede på den og han starter også på den. Så må Juelsgård presse ham maksimalt i løbet af de næste seks-syv uger. Og så må vi se hvad der sker med da Silva. - Det er ikke holdbart, hverken for dem eller for os, at have tre venstre backs i truppen, når de er så pladsspecifikke, siger Frank til 3point.dk. Rettidig omhu Men der vil ikke blive truffet forhastede beslutninger i Brøndby, når det kommer til vestre back. Riza Durmisi er nemlig attraktiv for mange klubber, og derfor udviste klubben rettidig omhu ved at hente Jesper Juelsgård ind i sommers. Kommer der et tilbud man ikke kan sige nej til, giver det pludselig sig selv. - Nu er vi dækket ind for et eventuelt salg, hvis nogen kommer og giver det tilbud, vi skal sige ja til. Så er vi, ligesom vi var med Lukas Hradecky, dækket ind og har en afløser kørt ind i hverdagen her. Det er vi glade for og trygge ved, siger Troels Bech. - Og så må vi se, når vi når slutningen af vinduet og alle tre stadig er her. Så løser vi det. Situationen med vores tre backs er opstået, fordi vi har en der er så højinteressant, at vi risikerer at måtte sige ja til noget. - Vi er klar over, at den der er mest rift om at de tre, er Riza (Durmisi, red.). Det er det vi må være dækket ind for, også senere i vinduet. Derfor kan situtionen på venstre back fremadrettet afhænge af, om Durmisi bliver solgt i dette vindue. Men én ting er sikker, det er den position, hvor holdet er allerbedst dækket ind.

Mest kommenterede nyheder