
Adam Møller Karlsen
Godfrey: Vores veje krydses måske igen
Ben Godfrey udtrykker, at han har været meget glad for sin tid i Brøndby IF. Han har fået venner for livet og lukker ikke døren for at komme retur en dag.

Ben Godfrey har spillet meget i Brøndby IF under sit lejeophold. Tolv kampe og ét mål er det blevet til.
Englænderen selv er gået ud på sin egen Instagram-profil for at takke, fans, klub og holdkammerater.
- Tak fordi I fik mig til at føle mig velkommen fra allerførste dag. Selvom vi ikke opnåede det, vi havde håbet på, kan jeg sige, at jeg nød hvert eneste sekund og gav alt, hvad jeg havde, skriver han og fortsætter:
- Jeg har fået venner for livet blandt spillerne og staben, og fansene er på et helt andet niveau.
Afslutningsvis åbner forsvarsspilleren for, at det måske ikke er sidste gang, han er at finde på Vestegnen.
- Vores veje krydses måske igen. Tak.
Ben Godfrey er på kontrakt med Atalanta i Italien. Den udløber i sommeren 2028, og derfor skal Brøndby også betale en transfersum, hvis Godrey skal tilknyttes permanent.
View this post on Instagram