Glad Schwäbe: God timing for derbysejr - tremandsforsvar fungerede godt
3point.dk har talt med Marvin Schwäbe, og den tyske keeper var tilfreds med sejren over FCK. Både i forhold til point og forsvarsspil. Foto: Lasse Lagoni Brøndb

3point.dk har talt med Marvin Schwäbe, og den tyske keeper var tilfreds med sejren over FCK. Både i forhold til point og forsvarsspil. Foto: Lasse Lagoni Brøndby vandt inden landsholdspausen over FCK, og det passede Marvin Schwäbe rigtig godt. - Det var min første sejr i et derby efter fire nederlag i sidste sæson, så det føltes rigtig godt. Der var en god stemning på stadion, i forhold til resultatet, så er timingen rigtig god. Det var en virkelig fed kamp, udtaler han til 3point.dk Se også: Video: Kom helt tæt på Brøndbys fejring af derbysejren Tyskeren oplevede en ny formation foran sig, og han synes at det gik godt. - Det gik godt med tre forsvarsspillere foran mig. Der var kun et par enkelte indlæg fra distancen, men jeg synes, at vi fik løst det rigtig godt. Og vi gav ikke så mange chancer væk, så det fungerede faktisk rigtig fint. Jeg havde måske to redninger efter skud, men ingen af dem var særlig farlige, udtalte Schwäbe, som også har nemt ved at arbejde med Sigurd Rosted og Andreas Maxsø; - Både Rosted og Maxsø er nemme at arbejde med, da de er klare i deres kommunikation og vil forbedre sig. Man kan snakke med dem og så lytter de, og de er åbne, hvilket er virkelig rart. De er ikke fastsatte på kun at spille på deres egen måde. Det gør det nemmere i bagkæden. Næste opgave for Schwäbe og Brøndby er på søndag, hvor Lyngby er modstanderen. Kampen spilles i Lyngby.