3POINT
Nyheder1. maj 2017

Glad Rønnow: Stort at bære anførerbindet

Frederik Rønnow bar søndag aften anførerbindet i første halvleg mod SønderjyskE, og det glæder Brøndbys klare førstevalg mellem stængerne. Der var stor udskiftn

3point person
3point.dk1. maj 2017

Frederik Rønnow bar søndag aften anførerbindet i første halvleg mod SønderjyskE, og det glæder Brøndbys klare førstevalg mellem stængerne. Der var stor udskiftning i Brøndby IF's startellever, da kampen mod SønderjyskE i går aftes blev fløjtet op. Johan Larsson blev i første halvleg sparet frem mod torsdagens pokalbrag, og da Christian Nørgaard havde karantæne, var der pludselig et anførerbind uden nogen arm at klæbe om. Valget faldt på Frederik Rønnow, og det glæder målmanden. - Det er selvfølgelig stort. Vi er en gruppe på fire mand, hvor jeg er nederst i hierakiet til at få anførerbindet, og de tre andre var ude i dag. Så det var mig, der fik det, og det er selvfølgelig stort. - Det er ikke noget, som jeg har gjort så meget i min seniorkarriere, men det er det selvfølgelig noget, som jeg er stolt over, siger Frederik Rønnow til 3point.dk. Selvom Frederik Rønnow ikke tidligere har gjort sig meget som anfører, så er det en rolle, der falder målmanden ganske naturlig. Målmanden ved, hvorfor han er valgt, og mener derfor ikke, at anførerbindet bør ændre den rolle, som han i forvejen har på holdet. - Det er jo spillerne, der har valgt gruppen, der er i spil til anførerbindet, og det er jo en gruppe, som jeg er valgt til på grund af den rolle, som jeg allerede har i truppen. Så jeg vil selvfølgelig ikke lave om på den spiller, jeg er, bare fordi jeg har fået anførerbindet. - Som keeper skal man have autoritet og en masse udstråling, og det tror jeg da helt sikkert også hjælper, når der skal vælges en anfører, slutter Rønnow. Frederik Rønnow og Brøndbys næste opgave er torsdag, hvor FC Midtjylland venter i pokalsemifinalen. Her forventes Johan Larsson dog atter at bære anførerbindet.

Mest kommenterede nyheder