Glad Röcker: Kan mærke det i stængerne nu
Benedikt Röcker er glad for 1-0-sejren på udebane mod Hibernian, for der måtte kæmpes for det. Hjemmeholdet gik hårdt ind i duellerne og det kan tyskeren mærke

Benedikt Röcker er glad for 1-0-sejren på udebane mod Hibernian, for der måtte kæmpes for det. Hjemmeholdet gik hårdt ind i duellerne og det kan tyskeren mærke i stængerne nu. Brøndby sikrede sig et godt udgangspunkt mod skotske Hibernian, da de torsdag aften sejrede 1-0 på udebane på et mål af Kamil Wilczek. Den nye styrmand i det centrale forsvar Benedikt Röcker var med, og han er yderst glad for sejren. - Først og fremmest er vi rigtig glade for at hente en sejr. Det var en svær kamp, hvor jeg synes, vi forsvarede os rigtig godt som hold. Det startede helt oppe fra angriberne og ned til forsvaret, hvor vi fungerede som en enhed, siger han til klubbens hjemmeside. Han indrømmer også gerne, at det var en hård kamp, som kan mærkes i stængerne. Nu skal der hjem og restitueres inden Superligaen starter på søndag. - Det er sjovt at spille på det her hold, da man kæmper for hinanden. Det er præcis det, som jeg gerne vil se fra mine holdkammerater. Min egen præstation var fin, men det vigtigste var, at holdet spillede en god kamp. Vi skulle stå imod et fysisk pres, da de virkelig gik til den i duellerne. Vi er rigtig glade for sejren, men jeg kan også mærke det i stængerne nu. Brøndby møder Esbjerg i Superligaens første kamp på Brøndby Stadion.