3POINT
Nyheder15. aug. 2016

Glad Nørgaard: Tingene går op i en højere enhed

Christian Nørgaard spillede endnu en god kamp på Brøndbys midtbane, da holdet søndag udspillede sidste sæsons sølvvindere fra SønderjyskE, som blev sendt hjem m

3point person
3point.dk15. aug. 2016

Christian Nørgaard spillede endnu en god kamp på Brøndbys midtbane, da holdet søndag udspillede sidste sæsons sølvvindere fra SønderjyskE, som blev sendt hjem med et 4-0-nederlag. Brøndby plejer at have det svært mod SønderjyskE, men i søndagens kamp blev sølvvinderne kørt ud af Brøndby Stadion, da Brøndby suverænt vandt med hele 4-0. Efter kampen var Christian Nørgaard derfor en meget tilfreds mand: -SønderjyskE så meget ramt ud af det hårde program, specielt efter vi kommer foran 3-0. Der går gassen af ballonen for dem. SønderjyskE har altid været en modstander, vi har haft ekstremt store problemer med, så det var fantastisk i dag. Tingene gik op i en højere enhed, og det var virkelig dejligt. Stor cadeau til os, sagde 'Nør' til 3point.dk. Nørgaard mener, Brøndbys trup er godt gearet til det hårde kampprogram. -Jeg synes helt sikkert, vi har en bred trup, og vi har to spillere til hver position, som kan gå ind og dække hinanden af, uden at holdet svinger ret meget. Det er simpelthen så vigtigt, specielt i det hårde program vi har i øjeblikket. 'Nør* selv blev i sin tid købt som spilskabende 8'er, men i Alexander Zornigers nye system ligger han mere defensivt på 6'er-positionen. En position, hvor han for alvor føler sig hjemme: -Jeg jokede lidt med Holst om, at det er lidt sjovt, at jeg åbenbart har været fejlplaceret i 15 år af min karriere. Jeg føler mig virkelig godt tilpas på den 6'er, det er en fornøjelse at ligge og bryde bolden og sætte de andre i scene, sagde Nørgaard til 3point.dk. Christian Nørgaard har kontraktudløb i Brøndby efter denne sæson.

Mest kommenterede nyheder