3POINT
Nyheder11. sep. 2016

Glad Nørgaard: Et specielt øjeblik

Christian Nørgaard er glad for 1-0-sejren over AaB og kalder fejringen med fansene efter kampen for et specielt øjeblik, da de endelig fik en sejr i Aalborg. FO

3point person
3point.dk11. sep. 2016

Christian Nørgaard er glad for 1-0-sejren over AaB og kalder fejringen med fansene efter kampen for et specielt øjeblik, da de endelig fik en sejr i Aalborg. FOTO: Robert Hendel Brøndby og Christian Nørgaard høstede søndag aften endnu tre point, da AaB blev slået med 1-0 i Aalborg - Brøndbys mareridtsudebane. Det var seks år siden de blågule senest havde hentet en sejr i Aalborg og midtbaneankeret Nørgaard var glad for endelig at kunne give de medrejsende fans noget at juble over på Aalborg Stadion. - Det føles bare ekstra specielt. At kigge over på de fans, som har taget den lange tur herover i bus, tog eller bil og skal den samme vej hjem igen... I de år jeg har været her, har vi ikke gjort andet end at give dem lorteresultater med hjem, så at se glæden i deres øjne og kunne fejre sejren med dem efterfølgende, var faktisk et specielt øjeblik, sagde han til 3point.dk efter kampen. - Det var en rigtig god styrkeprøve. Det var en virkelig vigtig sejr, som føles som mere end tre point. 22-årige Nørgaard spillede endnu en rigtig god kamp på sin position som 6'er i Brøndbys midtbanediamant og han lægger da heller ikke skjul på at han nyder det. - For mig føles det fantastisk. Jeg kan rigtig godt lide at ligge som tilbageholdende midtbane og kontrollere spillet. Det føles helt underligt at være med landsholdet og spille en anden slags defensiv midtbane, både i presset og med bolden, for nu føles det her som det eneste rigtige system der er. Jeg nyder at spille, siger han og understreger dog, at han gerne ville have scoret på en af sine muligheder i dag: - Jeg ville rigtig gerne have puttet den ind. Jeg får så mange irriterende beskeder fra folk der skriver at de håber det første mål kommer nu, lyder det med et grin. - I dag havde jeg i hvert fald mulighederne, så jeg er irriteret over at jeg ikke får den ind, men det er positivt at jeg kommer frem til chancerne. Christian Nørgaard står noteret for 78 kampe i Brøndby-trøjen og fem mål.

Mest kommenterede nyheder