3POINT
Nyheder3. mar. 2018

Glad Hermannsson: Vidner om kvalitet at tage til Midtjylland og vinde

Det vidner om kvalitet at tage til Herning og vinde, siger Hjörtur Hermannsson, der var glad for at komme tilbage og få revanche efter sit røde kort i Aalborg.

3point person
3point.dk3. mar. 2018

Det vidner om kvalitet at tage til Herning og vinde, siger Hjörtur Hermannsson, der var glad for at komme tilbage og få revanche efter sit røde kort i Aalborg. Hjörtur Hermannsson var torsdag aften tilbage i Brøndbys startopstilling, da de tørnede sammen med FC Midtjylland på MCH Arena. 23-årige Hermannsson blev udvist efter en halv time i Brøndbys 1-1-kamp i Aalborg og var derfor ikke med mod FC Helsingør senest. Men da Paulus Arajuuri pådrog sig et gult kort i den kamp og derfor havde karantæne torsdag, var Hermannsson tilbage i startopstillingen. Han var glad for at kunne gøre det godt igen efter AaB-kampen og få de tre point med hjem. - Jeg var meget frustreret over min fejl i Aalborg og jeg glædede mig rigtig meget til at få chancen igen. Nu kan vi tage hjem fra Midtjylland med en sejr og også et clean sheet, siger midtstopperen til 3point.dk. Han synes det vidner om stor kvalitet at kunne tage til så svær en udebane og vinde kampen. - Det var en vigtig sejr. Det var en fantastisk indsats af hele holdet under nogle svære betingelser. Vi tilpassede os til det og til det meget gode hold, vi spillede mod. Det var lidt et statement at tage tre point her. Vi går ind til alle kampe for at tage tre point, men at tage til Midtjylland og gøre det, vidner om kvalitet. Se highlights fra Brøndbys sejr over FCM her:Brøndby er det hold i Superligaen, der har lukket færrest mål ind. Torsdag blev det til et clean sheet mod FCM og det glæder Hermannsson. - Det er mit og hele bagkædens mål, vi vil altid gerne have et clean sheet og så har vi kvaliteten oppe foran til at afgøre kampene. - Personligt havde jeg også glædet mig rigtig meget til at gøre det godt igen efter en dårlig kamp i Aalborg, hvor jeg var frustreret over at jeg svigtede holdet. Så det var dejligt at vi kunne få de tre point i dag, for det er det, det handler om. Hermannsson blev kaldt ned som den første spiller til sin fenerbahce med fansene inden kampen. Han er fuld af beundring for den støtte, de altid giver til holdet. - Vi har med afstand de bedste fans i Danmark. Det er et specielt forhold og de giver os noget ekstra power, også inden kampene, når de kalder os ned. - Ros til dem alle sammen. Det var minus ti grader, men vi har med et fuldt udebaneafsnit og mere til. Det er bare fantastisk. De støtter os ude og hjemme. De gav os et ekstra boost mod FCM. Hjörtur Hermannsson har spillet 59 kampe for Brøndby IF.

Mest kommenterede nyheder