Glad Dominik Kaiser: Jeg havde en god fornemmelse
Dominik Kaiser havde en god fornemmelse, da han kunne mærke det træf, han fik på bolden mod AGF. Midtbanespilleren er meget glad for sejren og at kunne fejre de

Dominik Kaiser havde en god fornemmelse, da han kunne mærke det træf, han fik på bolden mod AGF. Midtbanespilleren er meget glad for sejren og at kunne fejre den med klubbens fans. FOTO: Thomas Rasmussen Dominik Kaiser kunne fredag aften notere sig for sit første mål i Superligaen, da han med en fremragende helflugter sendte Brøndby i front mod AGF. Brøndby endte med at vinde kampen 2-0 og det var en lettet målscorer, 3point.dk talte med efter kampen. - Det var så vigtigt. Resultaterne havde været dårlige i de sidste par kampe og det vidste vi alle sammen godt. Derfor var det vigtigt for os at få en god fornemmelse at gå på landskampspause med. Nu har vi 11 dage til næste kamp og kan forberede os til resten af efterårssæsonen, siger Kaiser til 3point.dk. - Vi ved, at vi har brug for point. Vi er Brøndby. Det var en vigtig sejr mod AGF. Men tre point er ikke nok, vi skal have flere, så det skal vi jagte i de kommende kampe. Vi skal spille på det niveau, som vi gjorde, og så tror jeg på det. Læs også: Josip Radosevic var igen Brøndbys bedste På tide med et Superliga-mål Midtbanespilleren nåede ikke at tænke ret meget i situationen, men han vidste godt med det samme, at han havde fået et rigtig godt skud sendt afsted. - Man kan godt mærke, når man får et godt træf på bolden. Der er selvfølgelig lige en målmand, bolden skal forbi, men jeg havde en god fornemmelse. Hanys aflevering var ikke så ringe, så det var perfekt for mig. Jeg nåede ikke at tænke i situationen, jeg ville bare ramme bolden. - Det var et vigtigt mål for holdet, men også for mig. Det var også på tide, at jeg kom på tavlen i Superligaen. Jeg er rigtig glad for at kunne hjælpe holdet. Slutteligt har Kaiser pæne ord til overs for klubbens fans, som han først fejrede sejren med på stadion og siden i fanzonen, som han og Lasse Vigen besøgte efter kampen. - Det er en utrolig følelse. Fansene er jo fantastiske. De har haft nogle hårde kampe, særligt her på Brøndby Stadion, men vi kan mærke, at de tror på holdet. Det var fantastisk at fejre sejren med dem på stadion og i deres nye fanzone. De gør Brøndby til noget særligt.