3POINT
Nyheder5. jul. 2019

Glad Børkeeiet: Brøndby er en af de største klubber i Norden

Tobias Børkeeiet kan kalde sig ny Brøndbyspiller, og nordmanden er meget tilfreds med sit skifte til en af Nordens største klubber. FOTO: Brøndby IF Norske Tobi

3point person
3point.dk5. jul. 2019

Tobias Børkeeiet kan kalde sig ny Brøndbyspiller, og nordmanden er meget tilfreds med sit skifte til en af Nordens største klubber. FOTO: Brøndby IF Norske Tobias Børkeeiet skifter fra Eliteserien til Superligaen, og fra Stabæk til Brøndby IF. Et skifte der glæder den unge midtbanespiller. - Det føles godt. Det er et skridt op for mig, og jeg glæder mig virkelig til at komme i gang. - Brøndby IF er en af de største klubber i Norden, og der er ambitioner om at spille med i toppen hvert år og være med i Europa. Jeg har læst en del om klubben, siden jeg fik at vide, at Brøndby IF var interesseret, og jeg glæder mig til at spille med klubben fantastiske fans i ryggen, siger Tobias Børkeeiet til Brøndbys hjemmeside. Nu er han som 20-årig blevet udlandsprofessionel, men det er ikke noget, der skræmmer den store nordmand. - Det er aldrig let at tage valget om at flytte til udlandet første gang. Men jeg føler mig helt tryg ved beslutningen, og Brøndby IF er et sted, hvor jeg kommer til at trives. Det er et godt sted for mig, og jeg er sikker på, jeg kommer til at udvikle mig godt her. Det er særligt Brøndbys spillestil der har gjort indtryk på Børkeeiet. - Jeg kan rigtig godt lide at spille og tænke offensivt, og jeg tror, at Brøndby IF’s måde at spille fodbold på, kommer til at passe mig rigtig godt. - Jeg er en ganske sikker på bolden og god med begge ben. Har et godt blik for lange afleveringer og god spilforståelse, og så prøver jeg at kontrollere mit område på banen. Jeg synes, at 6’er positionen passer mig rigtig godt. Jeg forventer at jeg kommer et niveau op både sportsligt og på alt andet omkring klubben og regner med at få en rigtig god tid i klubben. Tobias Børkeeiet støder til resten af Brøndbytruppen på tirsdag.

Mest kommenterede nyheder