3POINT
Nyheder10. apr. 2016

Glad Auri: Vi holder os til gameplanen

Auri Skarbalius fik sin anden superligasejr i denne omgang, da Brøndby søndag slog OB hjemme med 1-0. Cheftræneren er glad for den kontrollerede og koncentrered

3point person
3point.dk10. apr. 2016

Auri Skarbalius fik sin anden superligasejr i denne omgang, da Brøndby søndag slog OB hjemme med 1-0. Cheftræneren er glad for den kontrollerede og koncentrerede indsats. Det var tredje kamp på en uge, Auri Skarbalius skulle sætte sine spillere op til, da holdet søndag løb på banen mod OB. Det var dog ikke en svær opgave, fortæller træneren selv: -Jeg sagde til spillerne, at en god spiller er en rigtig god spiller. Når man spiller tre kampe om ugen i en topklub, hvordan tror I så de har det? De præsterer hver eneste kamp, og de skal vinde hver gang. Det er det spillerne har gjort nu, og det skal vi fortsætte med nu, fortæller Skarbalius, som også fortæller hvad det var der lykkedes så godt for hjemmeholdet: -Vi leverer en virkelig koncentreret indsats, og holder os til gameplanen hele vejen igennem. OB får et par enkelte chancer hvor Frederik redder os, eller har det været fuld kontrol, og vi skaber faktisk 4-5 større chancer som vi burde have scoret på, så jeg er tilfreds. Forskellen på os og OB er, at vi er mere kyniske og mere koncentrerede end OB. Rent mentalt når vi går ind i kampen, tager spillerne ansvar for deres egne aktioner. De overholder deres aftaler, og vi er ikke bange for at lave fejl, når bare vi prøver, fortæller den vikarierende cheftræner. Op til kampen har der været talt en del om den trup, der var udtaget til kampen. På trods af skader og karantæner, havde Auri Skarbalius nemlig set helt bort fra Patrick da Silva, som for blot et år siden var førstevalget på Brøndbys venstre back. Auri lægger dog ikke skjul på hvorfor han vælger, som han gør: -Vi bruger dem der er bedst. Jeg stiller det hold jeg tror på. Det har ikke noget med Patrick at gøre, men de 11 jeg starter med, det er de 11, jeg tror kan levere en god præstation. Jeg bruger de spillere der er til de positioner vi spiller med. Samtidig havde Skarbalius, på trods af en svær bane, valgt at stille op uden fysisk stærke spillere som eksempelvis Johan Elmander eller Kamil Wilczek: -Vi kigger ikke på banen, men på modstanderen, og vi har forskellige måder at gøre det på. I dag vælger vi at bygge op på den måde, som vi gør, og banen er som den er, men til gengæld har vi mange folk bag bolden hvis vi skulle lave fejl, og det skulle spillerne turde i dag. Vi investerer mere og mere i kampen, og så kommer åbningerne også. Med sejren holder Brøndby fast i ambitionerne om en tredjeplads, som nu kun er et enkelt point væk.

Mest kommenterede nyheder