Gensyn med tidligere Brøndby'ere i test mod FC Roskilde
Der er gensyn med flere spillere med fortid i Brøndby IF, når de blågule tørner sammen med FC Roskilde i en træningskamp. Den tidligere Brøndby-spiller Mathias

Der er gensyn med flere spillere med fortid i Brøndby IF, når de blågule tørner sammen med FC Roskilde i en træningskamp. Den tidligere Brøndby-spiller Mathias Gehrt har netop skrevet en to-årig kontrakt med FC Roskilde, som Brøndby møder i en træningskamp denne lørdag. Der er altså mulighed for gensyn for Gehrt, som er med i gæsternes trup. Men Roskilde-truppen indeholder flere tidligere Brøndby-spillere. Daniel Stenderup skrev tidligere på ugen med 1. divisionsklubben. Herudover har FC Roskilde spillerne Nicklas Halse, Mikkel Thygesen, Mark Leth Pedersen og Simon Richter i truppen, som alle har en fortid på Vestegnen. På stabssiden er der også gensyn med tidligere Brøndby'ere. Den tidligere U/17-træner i Brøndby, Søren Weber Juul, er talentchef i klubben og Peter Foldgast er angrebstræner.