3POINT
Nyheder9. sep. 2016

Gensyn med et helt hold

For Daniel Holm og otte holdkammerater bliver det til et gensyn med Brøndby IF, når BK Frem tager imod i DBU Pokalens 3. runde. Det samme gælder to mand fra Val

3point person
3point.dk9. sep. 2016

For Daniel Holm og otte holdkammerater bliver det til et gensyn med Brøndby IF, når BK Frem tager imod i DBU Pokalens 3. runde. Det samme gælder to mand fra Valby-klubbens trænerstab Når BK Frem tager imod Brøndby IF i DBU Pokalens 3. runde, vil der nok være en del i Valby-klubbens spiller- og trænerstab, som vil være lidt ekstra motiverede. Ud af en spillertrup på 25 mand har hele ni en fortid hos de blå/gule på Vestegnen. Det samme gælder to mand i trænerstaben. Assistenttræner Anders Jochumsen og målmandstræner Morten Cramer har begge en fortid som både spiller og træner hos Brøndby IF, hvor sidstnævnte opnåede at stå på mål i 21 officielle kampe for de blå/gule. Cramer kan blandt andet prale af at være ubesejret i Europa for Brøndby IF.Samtlige kampe i DBU Pokalens 3. runde Blandt de ni spillere hos Frem med en fortid hos Brøndby må Daniel Holm nok betragtes som den mest kendte, selv om angriberen ikke nåede at få officiel debut for vestegnsklubben, inden turen gik videre til Hvidovre IF og fra denne sæson barndomsklubben BK Frem. De øvrige otte spillere er Henrik Volquardsen (forsvar), Christian Stokholm (forsvar), Jannik Zimling (midtbane), Beran Camili (midtbane/angreb), Basti Sørensen Abildå (midtbane), Rasmus Louie Larsen (forsvar/back), Mallik Conradsen (forsvar) og Mark Sundstrup (midtbane/angreb). BK Frem mod Brøndby IF vil som udgangspunkt blive spillet i Valby Idrætspark mellem den 25.oktober og den 27.oktober. Kampen kan dog blive flyttet, hvis Viasat har særlige ønsker.

Mest kommenterede nyheder