
Teis Markfoged
Nyheder13. okt. 2020
Gammelbys første scoring for Lyngby
Den udlejede Brøndby-back Jens Martin Gammelby scorede tirsdag sit første mål for Lyngby BK. Det skete i en Reserveliga-kamp mod OB.

Steen Sørensen13. okt. 2020
Tirsdag eftermiddag mødtes OB og Lyngby BK i Reserveligaen. Med på højre back for sidstnævnte var den udlejede Brøndby-spiller Jens Martin Gammelby, der med et drøn af et direkte frispark scorede sit første mål for de kongeblå. Det skriver Lyngby BK på klubbens hjemmeside.
Lyngby vandt kampen i Odense med 6-1, og Gammelby-målet var til pausestillingen 3-0. I anden halvleg bidrog den tidligere Brøndby-angriber Magnus Warming, som var blevet skiftet ind undervejs, i øvrigt med to scoringer.