3POINT
Nyheder20. feb. 2019

Gammelby roser Zorniger: Jeg har lært en masse

Jens Martin Gammelby har ofte stået for skud, når Alexander Zorniger har givet opsange til sine spillere i medierne, men højre backen bærer ikke nag. Han har tv

3point person
3point.dk20. feb. 2019

Jens Martin Gammelby har ofte stået for skud, når Alexander Zorniger har givet opsange til sine spillere i medierne, men højre backen bærer ikke nag. Han har tværtimod lært meget af Zorniger, som han vil tage med videre. Der er ingen tvivl om, at Alexander Zorniger er en type, som har sat aftryk i dansk fodbold, og særligt i Brøndby IF, hvor højreback Jens Martin Gammelby har lært mange ting af den kontante tysker. - Jeg har lært en masse. Utroligt meget om mentalitet og disciplin og sådan noget, og det lærer man, fordi han er en meget hård træner, og det er helt klart en god ting at lære, så det vil jeg tage med mig, sagde Gammelby ved sagens presseseance. - Han er en hård og kontant type, og det ved alle, og sådan er det. Så man skal lære at tackle ham på hver sin måde, men det lærer man. Gammelby mener, at Alexander Zorniger har præget klubben i en positiv retning, og hans aftryk vil blive selvom træneren selv har forladt klubben. - Han har bragt klubben noget professionalisme, som jeg ikke har været vant til at være så meget en del af, og det har helt klart hjulpet mig at komme ind i klubben, hvor man tager alle tingene så seriøst.

Man lærer at tackle det

En af de mest omtalte træk ved Zorniger har været, at han flere gange har hængt Jens Martin Gammelby ud i medierne som en, der burde forbedre sig. Det har Gammelby dog ikke selv taget så tungt. - Sådan er det. Det lærer man at tackle, når man er i det. Det er selvfølgelig ikke sjovt at blive skiftet ud eller se sit navn alle mulige steder, men det er sådan det er, og det lærer man at tackle, når man ved hvem man har med at gøre. Jeg ved jo, hvordan han er, og hvordan han agerer i forskellige situationer, og nogle gange bliver han jo også selv spurgt ind til det. Lige efter en kamp, hvor vi taber eller spiller pivringe, og I så nævner mit navn, så svarer han. Sådan er han, og det vænner man sig til. Alexander Zorniger fik to år og otte måneder i Brøndbys trænersæde.

Mest kommenterede nyheder