3POINT
Nyheder24. okt. 2018

Gammelby om manglende spilletid: Må klø på for at få en plads

Højrebacken har måtte arbejde på at være mere tålmodig, siden skiftet fra Silkeborg til Brøndby i sommer, da spilletid har været en mangelvare. Gammelby selv tr

3point person
3point.dk24. okt. 2018

Højrebacken har måtte arbejde på at være mere tålmodig, siden skiftet fra Silkeborg til Brøndby i sommer, da spilletid har været en mangelvare. Gammelby selv tror dog på, at en mulig startplads nok skal komme, og at det gælder om at klø på og vise sig frem. Brøndby hentede i sommer en af sidste sæsons helt store profiler, nemlig den høje backspiller Jens Martin Gammelby i Silkeborg. I sidste sæson var den 23-årige dansker selvskrevet på holdkortet i Silkeborg til hver kamp, men i Brøndby har det været småt med spilletid, da han er i hård konkurrence med klubbens anfører Johan Larsson, hvis kontrakt udløber denne vinter. Selvom Gammelby ikke har fået meget spilletid, har han måtte arbejde på at være mere tålmodig og er samtidig også overbevist om, at så længe han klør på, så skal chancen nok komme. - Nu har jeg lært lidt at være tålmodighed her. Det er ikke altid det, jeg har været bedst til. Nu har jeg også været vant til at spille en masse, og jeg vil jo bare gerne spille. Her i starten skulle jeg vænne mig til at komme ind i spillestilen, og på det seneste har jeg så desværre været småskadet. Men jeg er tilbage og må klø på for at få fat i en plads - det er ikke sjovt at sidde på bænken og ikke spille kampe. At spille kampe er det, vi lever og ånder for. Det fedeste er at spille foran mange fans, lyder det fra Gammelby til tipsbladet. Zorniger startede sæsonen ud med at rotere en del blandt sine startende 11 til kampene, men cheftræneren har siden hen meldt ud, at han i stedet vil holde fast i de samme ni-ti spillere til hver kamp, og i stedet fokusere på at få kontinuitet ind i holdet. På trods af den udmelding har Gammelby ikke tænkt sig at give op. - Den tanke har jeg aldrig (at opgive, red.). Så kan det godt være, han siger, han ikke vil skifte ud, men så handler det om at overbevise om, at han skal. Det er mit job at gøre i den position, jeg er i. Gammelby står noteret for to kampe i Alka Superligaen og en enkelt kamp i Sydbank Pokalen.

Mest kommenterede nyheder