Gammelby om konkurrence på højreback: Har bevist jeg er klar til at starte
Højrebacken føler selv, han har fået vist sig godt frem for det nye trænerteam i træningskampene og i Superliga-premieren mod Silkeborg og er ifølge eget udsagn

Højrebacken føler selv, han har fået vist sig godt frem for det nye trænerteam i træningskampene og i Superliga-premieren mod Silkeborg og er ifølge eget udsagn helt klar til at spille fra start, hvis cheftræner Niels Frederiksen kigger hans vej. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Jens Martin Gammelby har indtil videre delt spilletid på højrebacken med den nyudnævnte viceanfører Kevin Mensah i træningskampene, og i torsdagens kamp mod Inter Turku måtte Gammelby overvære hele kampen fra bænken. I søndagens 3-0-sejr over oprykkerne fra Silkeborg startede Gammelby så igen, og han synes da også selv, at han fik vist sig godt frem. - Hvis jeg skal spille, hvilket jeg tror, jeg skal, så er jeg fint tilfreds. Jeg synes, jeg viste mig godt frem mod Silkeborg, og det er det, det handler om, når der er et nyt trænerteam. Jeg synes, jeg gjorde mit mod Silkeborg til at bevise, at jeg er klar til at træde ind over linjen fra start. Og ja, så skal det jo også siges, at der skal være konkurrence i en fodboldklub som Brøndby. Man kan ikke forvente andet, siger Gammelby til 3point.dk. Gammelby har foreløbig i sin Brøndby-tid haft op- og nedture, men ikke desto mindre er højrebacken stadig utrolig glad for at være i Brøndby, hvor han efter Niels Frederiksens ankomst, går ind i et system, der ifølge ham selv passer endnu bedre. - Jeg er super tilfreds og glad for at være her, og nu kommer vi til et system, der passer endnu bedre. Mod Silkeborg spillede vi med et tre back-kæde, hvor jeg bliver skubbet rigtig højt op. Det gør det både sværere at udfordre, men det gør også, at jeg kommer op i den sjove ende, og det passer mig fint. Og når vi så decideret spiller 4-3-3, så har jeg en kant at samarbejde med. Så det passer mig helt perfekt. - Min primære funktion er at samarbejde med kanten både offensivt og defensivt. Fordelen er, at jeg kan kontrollere min kantspiller, så jeg kan få ham til at lukke den ene og den anden vej og fokusere på deres back. Næste opgave for Brøndby er returkampen mod Inter Turku på torsdag i Finland.