3POINT
Nyheder13. maj 2019

Gammelby havde problemer med anklen: Finalen er ikke i fare

Jens Martin Gammelby havde nogle ankelproblemer i kampen mod FC Nordsjælland mandag aften, men det er ikke noget, der bringer hans pokalfinale i fare, forsikrer

3point person
3point.dk13. maj 2019

Jens Martin Gammelby havde nogle ankelproblemer i kampen mod FC Nordsjælland mandag aften, men det er ikke noget, der bringer hans pokalfinale i fare, forsikrer han. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Der gik et sug gennem publikum på Brøndby Stadion, da højrebacken Jens Martin Gammelby i mandagens kamp mod FC Nordsjælland gik i græsset og måtte modtage behandling. Han kom dog på banen igen og leverede en god indsats i 2-0-sejren. Gammelby har bøvlet med anklen og det var den der drillede, fortæller Brøndby-backen. - Jeg har haft lidt med ankel den seneste uges tid og så lavede jeg et lille solouheld. Den irriterer mig og den skal gerne være så varm som mulig uden for meget pause. Så når der sker noget hurtigt, gør det ondt i noget tid og så kan jeg få det væk igen ved at løbe på den. Det var også derfor jeg var ude i pausen før de andre. Jeg holdt den varm, sagde Gammelby efter kampen. - Fysserne har godt styr på det og jeg er ikke så nervøs for det, men den kan få ryk, hvor det gør så ondt, at man lige skal bruge fem minutter. Det er det, der irriterer mig lidt. Men det har jeg styr på til fredag. LÆS OGSÅ: Vigen fik comeback efter to måneder: Jeg er 110% klar til pokalfinale Det er dog på ingen måde en skade, der kommer til at bringe Gammelbys pokalfinale fredag i fare. - Nej, slet ikke. Det vil jeg gerne love. Gammelby og Brøndby spiller på fredag pokalfinale mod FC Midtjylland. Kampen spilles klokken 17.00 i Telia Parken.

Mest kommenterede nyheder