Gammelby har ikke hørt om udlejning: Jeg kan godt lide at være i Brøndby
Jens Martin Gammelby har ikke selv hørt om de rygter, der sender ham væk fra Brøndby IF.Han understreger, at han er glad for at være på Vestegnen. FOTO: 3point.

Jens Martin Gammelby har ikke selv hørt om de rygter, der sender ham væk fra Brøndby IF.Han understreger, at han er glad for at være på Vestegnen. FOTO: 3point.dk Et af de mere vedholdende transferrygter fra Brøndby de seneste dage, har været at Jens Martin Gammelby skulle være på vej afsted. Med købet af Johan Larsson er der overbefolket på Brøndbys højre back, og det har givet anledning til transferrygterne, men dem har hovedpersonen selv ikke hørt om. - Overhovedet ikke. Lige nu er jeg Brøndby-spiller, og det er det, jeg forholder mig til. Jeg kan godt lide at være i Brøndby, og jeg klør på og gør mit for, at jeg skal spille, siger Gammelby til bold.dk. Han fortæller til samme medie at han også kan bringes i spil i det centrale forsvar.