3POINT
Uhre

Original Site

Nyheder22. jun. 2020

Gammelby glad på vennen Uhres vegne: Han knokler sindssygt hårdt

Mikael Uhre sikrede søndag Brøndby et enkelt derby-point med sin udligning mod FCK. Det glæder den nære ven, Jens Martin Gammelby, som virkelig synes, Uhre fortjener anerkendelsen.

3point person
Daniel Mads Andresen22. jun. 2020

De fleste, der har besøgt en Brøndby-træning eller fulgt spillerne på de sociale medier ved, at to af truppens bedste venner hedder Mikael Uhre og Jens Martin Gammelby.

Derfor kommer det næppe heller bag på nogen, at den ene glæder sig, når den anden har succes.

Søndag kom Mikael Uhre ind ved stillingen 0-1 til FCK, og fem minutter senere havde han både sparket på træværket og i nettet. Det glæder Jens Martin Gammelby sig over, for han beskriver sin gode ven som en type, der altid knokler for at blive bedre.

- Ja, det er dejligt for ham. Han knokler sindssygt hårdt til træning, og der er aldrig en finger at sætte på ham og hans gå-på-mod i alt, hvad han laver. Det er fuldt fortjent, at han kommer ind og scorer i dag, sagde Gammelby efter derbyet til 3point.dk.

De to får endnu en mulighed for at spille sammen søndag, når Brøndby skal til Farum.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder