3POINT
Nyheder14. jul. 2019

Gammelby glad for sæsonåbning: Der var klasseforskel

Højrebacken er ikke i tvivl om, at der var klasseforskel på de to mandskaber, da Brøndby her til aften vandt med tre mål over Silkeborg i sæsonåbneren. FOTO: Ia

3point person
3point.dk14. jul. 2019

Højrebacken er ikke i tvivl om, at der var klasseforskel på de to mandskaber, da Brøndby her til aften vandt med tre mål over Silkeborg i sæsonåbneren. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Brøndby tog søndag aften hul på deres første kamp i 3F Superligaen, da man tog i mod oprykkerne fra Silkeborg, der blev besejret med hele 3-0. De blå-gule kom foran med 2-0 allerede ved halvleg, og sejren var aldrig rigtig i fare på noget tidspunkt. Jens Martin Gammelby er i midlertid glad for sejren, og at man formår at kontrollere oprykkerholdet så godt gennem 90 minutter. - Jeg synes, der er klasseforskel, og at vi kontrollerer kampen. Vi snakkede om inden kampen, at vi skulle ud og mose igennem de første fem minutter og vise, at det er vores hjemmebane gennem en masse agressivitet og intensitet. Vi kommer virkelig godt ud og får sat dem under et godt tryk, som også var intentionen. Vi får scoret to mål i første halvleg, hvilket er perfekt, og så snakker vi om i pausen, at vi skal ud og lukke kampen. Efter det får vi så det tredje mål, og så synes jeg, at vi kontrollerer den hjem, siger Gammelby til 3point.dk og uddyber samtidig, at Brøndby udmærket var klar over, hvad oprykkerne kom med. - De stod selvfølgelig lidt langt tilbage, men når vores pres fungerer så godt, som det gør, så skal vi også kunne trykke dem så langt tilbage. Og jeg ved udemærket godt, at Silkeborg har et godt hold, men i dag viser vi bare, at vi er bedre. Gammelby overværede hele torsdagens Europa League-opgør mod finske Inter Turku på bænken, så derfor var han naturligvis ekstra glad for at være tilbage på Brøndby Stadion i en særdeles stemningsfyldt kulisse. - Det var helt fantastisk at være tilbage og også den kulisse, de skaber. Det er jo internationalt, og jeg tror også, at der er mange af Silkeborg-spillerne, der ikke har prøvet at spille Superliga-fodbold før, hvor deres første besøg så bliver på Brøndby Stadion. Det er måske ikke helt det perfekte sted at starte for dem, fordi de bliver trykket - ikke kun af os spillere, men især også af fansene. Brøndby spiller returopgøret mod Inter Turku nu på torsdag i Finland.

Mest kommenterede nyheder