3POINT
Nyheder22. apr. 2019

Gammelby fik scoret første Brøndby-mål: Ekstra fedt at score mod Midtjylland

Jens Martin Gammelby fik scoret sit første mål for Brøndby, da han mandag afgjorde kampen mod FC Midtjylland med sin scoring til 2-1. Det var specielt for den t

3point person
3point.dk22. apr. 2019

Jens Martin Gammelby fik scoret sit første mål for Brøndby, da han mandag afgjorde kampen mod FC Midtjylland med sin scoring til 2-1. Det var specielt for den tidligere Silkeborgdreng, at det lige var FCM første mål faldt mod. FOTO: Teis Markfoged Brøndby vandt mandag 2-1 i Herning efter at være kommet tidligt bagud. 2-1-scoringen blev sat ind et kvarter før tid af Jens Martin Gammelby, der scorede sit første mål for klubben. - Det var dejligt, mand. Endelig. Jeg har virkelig hungret efter at få puttet en ind eller lavet en assist, så det var super rart. Jeg ved, det er det jeg også kan bidrage med. Selvom i dag var et af mine mest heldige mål, så er det fuldstændig ligegyldigt. Mod Midtjylland der er jeg bare glad for at den går ind, siger Gammelby til 3point.dk. Gammelby kom til Brøndby fra Silkeborg før denne sæson, og bl.a. derfor er det ekstra vigtigt for ham at scoringen falder mod netop FC Midtjylland. - Vi har aldrig brudt os ret meget om Midtjylland i Silkeborg. Men jeg har jo spillet her i min ungdom, så jeg er jo herfra, hvis det skal være helt rigtigt. Så det er ekstra fedt at score mod dem. Efter kampen blev Gammelby fejret behørigt af de medrejsende Brøndbyfans, og det er en sceance, backen gerne vil have gentaget. - Det er helt vildt fedt. Jeg stod og klappede op til dem, men de blev jo ved med at synge. Det er også en fed sang. Det er dem vi spiller for, så denne her reaktion på sidste kamp er jo også en reaktion for deres skyld. Det er fedt at svare igen på den måde. Jens Martin Gammelby og Brøndby har nu seks dages pause inden næste kamp, som er mod Esbjerg hjemme.

Mest kommenterede nyheder