Gammelby efter hårdeste tid i karrieren: Dejligt at præstere på tidligere niveau
Jens Martin Gammelby præsterer nu på et niveau, som minder ham om, hvad han har præsteret før. Og det glæder Brøndbys højreback efter den hårdeste tid i sin kar

Jens Martin Gammelby præsterer nu på et niveau, som minder ham om, hvad han har præsteret før. Og det glæder Brøndbys højreback efter den hårdeste tid i sin karriere. FOTO: Teis Markfoged 24-årige Jens Martin Gammelby leverede flot for Silkeborg, men skiftet til Brøndby blev ikke helt nemt. Nu går det dog fremad, og det glæder backen. - Det er rart, at det går fremad. Jeg kan godt selv mærke det på mine præstationer de sidste fire-fem kampe. Jeg ved ikke, om det er en lettelse, men det er dejligt for mig, at jeg begynder at præstere på et niveau, der minder om det, jeg har præsteret før, udtaler han til BT. Læs også: Hedlund: Skal udnytte vores kvaliteter og ikke lade det blive for fysisk Højrebacken betegner tiden med sin skade som den hårdeste i sin karriere, og han følte sig magtesløs. »Den periode, hvor jeg var skadet, var klart den hårdeste i min karriere. Det har jeg ikke prøvet før. Det var hårdt ikke at kunne gøre noget for at svare igen. Jeg følte en form for magtesløshed. Du sidder bare på tribunen, og du kan ikke gøre noget ved det. Det var svært for mig at håndtere til tider. Jens Martin Gammelby skrev kontrakt med Brøndby i fem år.