3POINT
Nyheder12. feb. 2018

Fyret tysk Bundesliga-træner har været på besøg i Brøndby og Arsenal: Sammenligner Zorniger med Wenger

Den fyrede Bundesliga-træner Daniel Stendel har ifølge Kicker været på besøg i Brøndby IF og Arsenal, hvor han har fået inspiration. Den tidligere Hannover 96-t

3point person
3point.dk12. feb. 2018

Den fyrede Bundesliga-træner Daniel Stendel har ifølge Kicker været på besøg i Brøndby IF og Arsenal, hvor han har fået inspiration. Den tidligere Hannover 96-træner sammenligner Alexander Zorniger med Arsène Wenger. Alexander Zorniger har selv prøvet at blive fyret i Bundesligaen, hvilket skete, da han var i Stuttgart. Derfor har han formentlig en del sympati for unge Daniel Stendel, som blev fyret i Hannover 96 efter ikke engang at have været træner der i over et år. Det kom efter at den i dag 43-årige Stendel var stoppet i klubben som aktiv spiller i 2008, hvor han i en sæson fungerede som spillende træner, og siden havde ansvaret for ungdomshold. Læs også: Rygaard bekræfter: Jeg snakker meget med Brøndby Efter fyringen har der ifølge Kicker været et par tilbud til ham, og så har han været i Arsenal og Brøndby, hvor han har fået lov til at se, hvordan der bliver arbejdet. Det har fået ham til at sammenligne franske Wenger med tyske Zorniger. - Arsène Wenger lægger stor vægt på boldbesiddelse, mens Alexander Zorniger repræsenterer Leipzig-skolen med hurtige skifter og genpres. Men begge har til fælles, at det er meget vigtigt for dem, at det er dem selv, som bestemmer, hvad der kommer til at ske. Det er alpha og omega for dem, udtaler Stendel til Kicker ifølge fussballtransfers.com Zorniger er bekendt ikke bange for at ytre sin mening, hvilket også skete efter Lyngby-kampen, hvor han sendte en meget direkte besked til klubbens unge spillere, som du kan læse mere om her.

Mest kommenterede nyheder