Futsal: Vestegnen overgiver sig aldrig!

Efter en rekordspurt fra Brøndbyøster Station ankom pressen et kvarter for sent til bussen foran Brøndbyhallen. I stueetagen var kaffen klar og staben allerede godt i gang med at sænke slagskibe, mens holdets rutinerede målmand Torben Holmbæck og topscorer Wassim Lamlil, forsøgte at afgøre den klassiske strid om, hvem der var ejermand, og hvem der var oldefar, oppe på bussens øvre dæk. 

Imens forsøgte resten af holdet at få en ekstra time på øjet indhyllede i tæpper og dynejakker. 

Nogle på gulvet, andre på tværs af sæderne.

Endelig blev lyset slukket og spillerbussen rullede iklædt sit funklende gule byvåben ud på motorvejen.

'Bare ikke så fedt, når ens ven kommer og fortæller man lige tabt med 9 mål til Gentofte'

Efter en times kørsel dukkede et spektakulært vinterlandsskab langsomt frem uden for vinduet oplyst af solens første stråler. Snart glimtede snedriverne som titusinde diamanter under en perfekt blå himmel. Kulden havde omdannet oversvømmede marker til enorme tilfrossede søer, så man følte sig hensat til en slædetur over indlandsisen.

Langsomt vågnede bussen op. 

Forrest blev der drukket varm maté på traditionel vis af rundt trækrus med et langt sugerør af metal. Snakken gik søvnigt på en blanding af svensk, portugisisk og spansk. 

Kort før jul blev holdet suppleret med de tre argentinere Mauro Lo Porto, Julian Alan Estevez og Nico Scartezza, mens brasilianske Alexandre de Santana endelig er kommet på plads som fast træner og har medbragt Ismail Güven fra sin tidligere klub FC Rosengård i Malmø. 

Længere nede bagved fik røverhistorier nye ben at gå på, efterhånden som flere af  spillerne vågnede og faldt ind i samtalerne.

‘Kan godt være det virker på damerne, at være Brøndbyspiller, når man er i byen. Bare ikke så fedt, når ens ven kommer og fortæller man lige tabt med 9 mål til Gentofte’ lød det fra en skikkelse under et tæppe på gulvet. 

Vestegnsk og sydamerikansk accent

Kort inde i det jyske fastland havde voldsomme mængder sne snævret vejen ind til et enkelt spor, der pletvis var dækket af høje islag. Det gjorde de sidste 150  km til en bumlende fornøjelse - og en kamp mod tiden for at nå til Aalborg, og varme op inden kampen, uden at ende i grøften.

Oppe foran gik snakken nu frem og tilbage på engelsk med henholdsvis vestegnsk og sydamerikansk accent. Et par af holdets etablerede kræfter havde bevæget sig op for at gøre de nye spillere selskab.

Søslaget i stueetagen var steget i intensitet siden afgangen fra Brøndbyhallen med højlydte latter- og jubelbrøl til følge. Men midt under torpederingen af en række hangarskibe dukkede tre betonbuer endelig op i horisonten for enden af en villavej. 

Bussen var fremme ved Vadumhallen.

Enhver sympati for modstanderen forduftede

Efter den korrekte indgang var lokaliseret blev bussen tømt og en hurtig omklædning senere befandt holdet sig på gulvet i hallen til grundig udstrækning og mental opladning under den nye træner Alex de Santanas kyndige vejledning og rolige stemmeføring.

Vesterbro IK ankom kort efter og indtog deres banehalvdel. Tre tilskuererækker blev trukket ud fra væggen og drypvis fyldt op af de lokale tilhængere. Heriblandt områdets ungersvende, hvoraf flere, af uransagelige årsager, var iklædt fck-trøjer. 

For at gøre ondt værre afspillede hallens anlæg oven i købet en hymne til ære for holdet  fra hovedstaden 350 km borte.

Enhver sympati for dagens modstander var således forduftet, mens udebaneafsnittet blev dannet bag Brøndbys spillerbænk. Vi talte alt i alt en god håndfuld, medregnet en forælder, en kæreste og en toptændt Nico Scartezza. Den nyankomne keeper var taget med på turen, selvom han ikke var udtaget til truppen. 

Så gik det galt. Meget hurtigt

Kampen startede egentlig lovende. Brøndby var meget på bolden og var tæt på 3 gange efter samme opskrift. Et knaldhårdt hug mod bagerste stolpe, men hver gang kom en fremstormende brøndbyspiller splitsekunder for sent til at få en kropsdel på bolden. 

Herefter gik det meget galt, meget hurtigt.

To simple opspilsfejl førte til to hurtige scoringer til nordjyderne. Wassim Lamlil tændte et håb med en hurtig reducering, som med det samme blev slukket igen,  efter en ejendommelig afslutning fra midterlinjen, gik ind bag Fariman Khazer i målet, lige efter bolden var givet op.

Patrick Due kom alene igennem, men hans fine lob ramte træværket to steder og blev grebet. Det var åbenbart en af den slags dage. 

Frustrationerne begyndte at få frit løb på hos spillerne på banen. Trods massivt spilovertag endte angrebene gang på gang ud med farlige boldtab.

'Guys, please. When we have the ball on the side, somebody needs to be in the middle in front of the goal', lød det simple budskab igen og igen fra Alex Santana, uden at have den ønskede effekt. 

Manglen på timing og sammenhæng i kæderne var tydelig. 

To redninger - én med løgene

Da pausen endelig kom var stillingen 5-1 Vesterbro IK til stor begejstring for hjemmeholdets tilskuere, og stor ærgrelse blandt den lille skare af Brøndbyfans bag bænken. 

'We need to use the space, and be more aggressive. We can do much better than this', sagde Nico Scartezza i et forsøg på at løfte optimismen.

Da spillerne kom tilbage i hallen måtte førstevalget på målmandsposten, Fariman Khazer, tage plads på bænken. En lidt hård skæbne for den unge keeper, der efter det usandsynlige mål fra midterlinjen, nok var ramt på selvtilliden. 

Torben Holmbæck overtog pladsen i buret, og bragte et smertefuldt offer, selvom han ikke fik lige så travlt som sin forgænger. 

'Jeg havde to redninger. Den ene med løgene', lød det fra den erfarne keeper efter kampen.

Miraklet

Brøndby gav langt mindre væk og fastholdte bolden på egne fødder, men scoringerne udeblev. Og så kom dødsstødet. Ud af ingenting fløj et afrettet skud fløj ind i den anden ende uden chance for Holmbæck. Nede 6-1 med 13 minutter igen. 

Men så indtraf miraklet. Det slagne Brøndbyhold rejste sig fra graven og indledte en vanvittig målfest.

Nicky Nielsen og Kenneth Bech som havde varmet bænket hele 1. halvleg, tog som hidsige bulldogs den fysiske kamp op mod de groft skårne jyder. Det gav plads, og kombinationerne begyndte at flyde bedre.  Wassim Lamlils oppaser havde efterhånden tabt pusten og blev igen og igen sat på kanten. Samtidig havde Mikkel Bredfeldt hørt sin træners i gentagende bøn om at følge med inde midt for målet. Det medførte 3 kasser på 10 minutter. Wassim Lamlil fordoblede sin målscoring, og da Kenneth Bech, efter endnu et veltimet snigløb ind foran mål, fik banket kuglen i net-taget, var der pludselig udlignet. 

Kort efter blev bolden igen sendt i feltet. Denne gang forsøgte keeperen at komme ud af sit mål, men kom for sent, og begik straffe.

Topscoreren Lamlil trådte frem for at sparke.

‘Jeg kan høre deres fans svine mig til, og kalde mig alle mulige navne, mens jeg kigger op på tavlen. 6-6. Der er ét minut igen. Et kort øjeblik blir jeg  i tvivl om, hvad jeg skal gøre, men så sagde jeg bare til mig selv, fladt til højre, og det lykkedes, heldigvis', forklarede den glade krøltop fra Brøndby Nord kort efter kampen foran omklædningsrummet.

Det blev til endnu en scoring fra Kenneth Bech til slutresultatet 8-6 og så kunne jublen bryde løs hos den blågule delegation. 

Zina Saleh Khazer © All rights reserved

Efter en tur i Rema 1000, hvor de mest basale fornødenheder blev revet ned fra hylderne, vendte bussen hjem mod Vestegnen.

Her begynder det at hele at flyde lidt sammen, men følgende fremgår af noterne: 

- De nye sydamerikanske spillere, inklusiv træner, blev fuldt integreret bagerst i bussen.

- Hele underetagen blev kaldt oven på, én for én, og hyldet med Fenerbache. 

- Wassim Lamlil har fortjent en plads på futsallandsholdet.

- Efter en sejr skal der IKKE hviles på laurbærrene, men knokles endnu hårdere!

Brøndby-spillerne fik sig rimeligvis en lang søvn søndag, før ugens forberedelser frem mod endnu en drabelig duel om en plads i forårets slutspil på lørdag kl 13.  Sønderborg kommer på besøg i Brøndbyhallen, så der bliver masser af plads og garanti for underholdning til det fodboldhungrende brøndbyfolk.